Mette Frederiksen til IMO: "Bliv CO2-neutrale senest til 2050"
Danmark har tilsluttet sig en en international erklæring, der opfordrer Den Internationale Søfartsorganisation - IMO - til at bidrage mere aktivt til klimaindsatsen.
Hendes appel er, at søfartsorganisationen skal et vedtage et mål om klimaneutral skibsfart senest i 2050.
Det kom frem på et pressemøde i forbindelse med COP25 tidligere i dag.
Danmark, Marshalløerne, USA, Storbritannien og en række andre ambitiøse stater har tilsluttet sig en international erklæring, der opfordrer Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til at bidrage til klimaindsatsen ved at vedtage et mål om klimaneutral skibsfart i 2050 såvel som ambitiøse delmål i 2030 og 2040.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede initiativet på COP26 sammen med USA’s særlige klimaudsending, John Kerry og Marshalløernes delegationsleder ved COP26, minister Bruce Bilimon.
Sammen lancerer de en fælles erklæring med opbakning fra en række lande, der opfordrer til, at søfarten skal være klimaneutral i 2050 og understreger vigtigheden af politisk handling nu.
FN’s generalsekretær António Guterres appellerer til øgede klimaambitioner for søfarten, der står for næsten tre procent af de globale drivhusgasudledninger og forventes at stige betydeligt, hvis der ikke handles nu. Det er derfor på tide at sætte et klart mål for at sikre, at shippingindustrien er klimaneutral inden 2050.
Med erklæringen svarer Danmark og de andre underskrivende lande på opfordringen fra mere end 200 ambitiøse virksomheder og organisationer, der har underskrevet et ”Call to Action” for et mål om klimaneutral søfart i 2050, heriblandt A.P. Møller-Mærsk, som vil deltage i lanceringen af den politiske erklæring på COP26.
Statsminister Mette Frederiksen sagde følgende:
- Shippingindustrien skal være klimaneutral inden 2050 og bidrage til løsningen på den globale klimakrise. Med dette initiativ sender Danmark og de underskrivende lande et klart signal til vores partnere i den offentlige og private sektor over hele verden om, at en grønnere fremtid for shipping er både nødvendig, men også mulig. Det er tid til at handle for at sikre en grønnere fremtid, siger hun og uddyber
Danmark vil også efter COP26 fortsætte arbejdet med at få flere lande til at tilslutte sig erklæringen som et vigtigt skridt for at nå bredere støtte til et mål om klimaneutral søfart inden 2050 i forbindelse med den kommende revision af FN’s Søfartsorganisations (IMO’s) første klimastrategi, afsluttede den danske statsminister.