23948sdkhjf

Stor fragtefterspørgsel giver Mærsk rekordoverskud

Strengt opsyn med omkostningerne. Fleksibel håndtering af kapaciteten og intensiv udnyttelse af verdens største containerflåde. Og så godt hjulpet på vej af et containermarked, der er gået fuldstændig amok som følge af de nordamerikanske forbrugeres buldrende efterspørgsel på importvarer fra de asiatiske fabrikker.  

Sådan lyder Mærsks egen forklaring på de tal, som figurerer i det netop offentliggjorte regnskab for tredje kvartal i det fortsat corona-prægede år 2021. Et regnskab, hvor omsætningen er braget i vejret, og i kvartalets tre måneder rundede intet mindre end 16,6 mia. dollars.

En fremgang fra 9,9 mia. dollars i det tilsvarende kvartal året før. 

Driftsresultatet (ebitda) er øget til 6,9 mia. dollars. Det lå 'blot' på 2,2 mia. dollars i 3. kvartal 2020.  

Tilbage på bundlinjen er der 5,4 mia. dollars til A.P. Møller-Mærsk fra kvartalet - selvsagt en mangedobling fra de 'beskedne' 927 mio. dollars i 3. kvartal 2020. 

- I et usædvanligt marked præget af høj efterspørgsel primært fra USA og en global forsyningskæde, der er udfordret som følge af pandemien, fortsætter vi med at udvide kapaciteten og tilføre nye løsninger, så kunderne kan få deres varer frem, lyder det fra adm. direktør Søren Skou i en officiel udtalelse omkring regnskabet. 

Dem, der havde sæt næsen op efter en opjustering i forhold til årsresultatet for 2021 måtte dog gå skuffet hjem her til morgen. A.P. Møller-Mærsk fastholder sine forventninger til årets resultat 

Til gengæld vil virksomheden udvide sit aktietilbagekøbsprogram med yderligere 5 mia. dollars i løbet af årene 2024 til 2025.

Forslaget kommer fra selskabets bestyrelse og skal nu godkendes ved den årlige generalforsamling. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078