23948sdkhjf

Styr på data og optimering med moderne flådestyring

Toyota giver med deres flådestyring, I_Site, mulighed for at indsamle data fra trucks eller andre maskiner, som kan danne grundlag for større sikkerhed, omkostningsreducering og mere bæredygtighed.

Med nutidens globale forsyningskæder og krævende logistik må en virksomhed være effektiv og kunne reagere fleksibelt for at forblive konkurrencedygtig. Flådestyringsværktøjet I_Site bruger online-data fra Toyotas trucks til at måle, analysere og maksimere ydelsen på hver enkelt truck. Ved at have kontrol med hele truckflåden har man mulighed for at forøge virksomhedens indtjening på langt sigt, fortæller Søren Vester, chef for flådestyring og bæredygtighed hos Toyota Danmark A/S:

”Det drejer sig blandt andet om at indsamle data, som kan benyttes til at øge sikkerheden ved kørslen, så uheld og skader på varer og materiel undgås. Det er med til at reducere omkostninger for virksomheden, men overblikket giver også mulighed for at optimere i forhold til udnyttelsen af ens truckkapacitet. Transparensen i data gør også, at man kan foretage ændringer i adfærd eller kultur på arbejdspladsen, så der arbejdes mere effektivt.”

 Global forandring giver kompleks logistik

Ifølge Søren Vester er I_Site blot en lille del af hele den globale forandring, vi står over for med øget hastighed og kompleksitet i logistikken, som stiller nye krav til effektivitet for at kunne være konkurrencedygtig. Der er også ændringer i kraft af uforudsete hændelser som Corona eller krigen i Ukraine. Hos Toyota er der som hos mange andre virksomheder et fokus på Sustainability Compliance, hvor virksomheden selv har ambitioner om at leve op til klimamålene med reduktion af drivhusgasser med 50 procent i 2030 og til nul i 2050. For mange virksomheder er effektivisering, automatisering og elektrificering en del af denne udvikling.

”Med I_Site får man muligheden for at optimere, men også med batteridrevne trucks og udstyr går man denne vej. Flere steder er trucks selvkørende, når der eksempelvis læsses af på et lager, hvorefter udstyret fordeler på lageret og varerne bringes videre til kunderne, når efterspørgslen er der. Den udvikling vil vi se endnu mere til fremover, men det er en større omstilling for mange virksomheder, som tager noget tid. Vi tilbyder også førerløse trucks (AGV’er), som kan kobles til I_Site,” siger han.

Nye krav til dokumentation og fleksibilitet

I dag er der også et stort krav til virksomhederne om at kunne dokumentere sit energiforbrug og andre optimeringstiltag, som kræver data. Her er I_Site koblet til en sikker Cloud-løsning, som sikrer adgangen til data og et overblik.

”Desuden kan man også styre sine trucks eller adgangen til dem på afstand via apps, hvilket også er et element i fremtidens flådestyring, hvor fleksibilitet er vigtig,” mener Søren Vester.

Søren Vester Rasmussen| 

Søren har mange års erfaring i optimering af logistik og lager ved hjælp af data og telematics. Samtidig er Søren ansvarlig for bæredygtighed og CSR i Toyota Material Handling Danmark.

Kontakt ham på: +45 20 683 007

E: soren.vester@dk.toyota-industries.eu

Om Toyota Material Handling Danmark A/S

Toyota Material Handling Danmark forhandler og servicerer lager- og gaffeltrucks på det danske marked, herunder nye trucks af mærkerne Toyota, Kalmar og AUSA. Virksomheden har mere end 300 medarbejdere, heraf ca. 15 værkstedsteknikere og 150 udekørende serviceteknikere fordelt over hele landet. Mere end hver 3. truck i Danmark leveres af Toyota Material Handling, og virksomheden har

Toyota har modtaget ”Ecovadis Gold” i 2021, en prestigefyldt rating inden for bæredygtighed og CSR. Toyota er yderligere certificeret af ”Great Place To Work” som ”et godt sted at arbejde”.

 Læs mere på www. toyota-forklifts.dk

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078