23948sdkhjf

Bestseller: Markant udvidelse i Taulov

Virksomhedens logistikcenter udvides med nyt lager på 60.000 kvadratmeter

Den danske modekoncern Bestseller har indgået en aftale med Taulov Dry Port om en markant udvidelse af virksomhedens logistikcenter i Taulov ved Fredericia.

Der er tale om en udvidelse på 60.000 kvadratmeter. Dette betyder, at koncernen mangedobler lagerkapaciteten i Taulov, så den bliver på mere end 85.000 kvadratmeter.

Taulov Dry Port bliver dermed et strategisk vigtigt logistikknudepunkt for modevirksomheden.

Med udvidelsen ønsker Bestseller at fremtidssikre lagerkapaciteten til yderligere vækst.

De nye lagerfaciliteter betyder også, at Bestseller vil forbedre klimaaftrykket, da den 60.000 kvadratmeter store lagerejendom opføres med et fuldskala solcelleanlæg på tagfladen.

En fremtidssikret supply chain

- En velfungerende supply chain og tilstrækkelig lagerkapacitet er en forudsætning for, at vi kan lykkes med det, vi gerne vil, siger Allan Kjærgaard, der er logistikdirektør hos Bestseller.

- Vores kommende lager i Taulov har en god beliggenhed i forhold til vores logistikcenter i Haderslev, og vi ser frem til at flytte ind i det nye allerede fra foråret 2023.

Investering for milliarder

- Her i transportcentret Taulov Dry Port er det vores strategi at opføre markedets mest fleksible, attraktive og bæredygtige lagerejendomme, som kan tilpasses behovet hos kunderne, siger Jesper Gemmer, CEO i Taulov Dry Port A/S.

- Frem mod 2025 vil vi investere milliarder, når vi udvider Taulov Dry Port med flere store lager- og logistikejendomme.

- At vi har indgået en flerårig lejeaftale med Bestseller, bekræfter os i, at vores koncept matcher markedets krav til beliggenhed, indretning, fleksibilitet og ønsket til en grønnere logistikkæde, slutter Jesper Gemmer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062