23948sdkhjf

- Sanktioner mod Rusland er vigtigt signal

Foranstaltninger på blandt andet transportområdet viser Rusland, at EU-landene står sammen over for Rusland, siger transportminister Trine Bramsen.

Europa-Kommissionens forslag om en 5. sanktionspakke mod Rusland og Belarus, der blev vedtaget fredag, får rosende ord med på vejen af transportminister Trine Bramsen.

Pakken indeholder blandt andet forbud for russiske skibe mod at anløbe EU-havne, mens russiske og belarussiske vejtransportvirksomheder får forbud mod at køre til, i og via EU.

- Når vi sammen med de øvrige EU-lande styrker sanktionerne mod Rusland, er det et vigtigt signal. Vi understreger, at EU-landene står sammen. Og vi viser Rusland, at deres overgreb mod civile ukrainere bliver besvaret med sanktioner, siger Trine Bramsen.

Den 5. sanktionspakke gælder fra 16. april.

Der gælder visse undtagelser for reglerne. Forbuddet på vejgodstransportområdet omfatter ikke nødvendighedsvarer som eksempelvis landbrugs- og fødevarer, humanitær bistand samt energi. Forbuddet mod alle fartøjer, der sejler under russisk flag, mod at lægge til i EU-havne omfatter ikke blandt andet medicinske, fødevaremæssige, energimæssige og humanitære formål.

Ud over sanktionerne på transportområdet omfatter sanktionspakken også et forbud mod import af alle former for russisk kul, en række finansielle foranstaltninger, målrettede eksportforbud, udvidelse af importforbud samt udelukkelse af Rusland fra offentlige kontrakter og europæiske penge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111