(Arkivfoto: L.M. Lassen)

Det hastigt voksende onlinesupermarked ‘Nemlig’ har - som de fleste nok har opdaget - kørt i stiv og iskold modvind i de senere uger.

Dagbladet Politiken har - med opbakning fra fagforbundet 3F – afsløret en række angiveligt kritisable forhold for ansatte på ‘Nemlig’s lager og for de mange chauffører, der via undervognmænd bringer varer ud til kunderne.

Balladen har fået beskæftigelsesministeren til at love en øget kontrolindsats mod kurér- og budtjenester.

Det kom frem på et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg, der blev afholdt i sidste uge. Her skulle beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svare på spørgsmål om arbejdsgiveransvaret for de mange chauffører. Spørgerne Karsten Hønge (SF) og Jette Gottlieb (EL) ønskede svar på, hvordan ministeren vil sikre, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt og hvordan arbejdsgiveransvaret placeres hos den reelle arbejdsgiver.

Vigtige spørgsmål

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indledte med at fastslå, at der er tale om vanskelige, men vigtige emner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at udviklingen på arbejdsmarkedet – ikke mindst i lyset af de digitale tjenester og atypiske virksomhedskonstruktioner, der er opstået – er noget, der interesserer både regeringen og mig rigtig meget. Derfor har jeg naturligvis også fulgt de pressehistorier, som samrådet er indkaldt på baggrund af. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de pågældende historier i medierne er bekymrende, sagde Peter Hummelgaard.

Han understrede, at han som minister ikke kan gå ind i konkrete sager, men bemærkede med tilfredshed, at der var indledt drøftelser mellem parterne i sagen.

Om anvendelsen af soloselvstændige, underleverandører og platformsarbejde, sagde Peter Hummelgaard:

- Den teknologiske udvikling de seneste årtier har påvirket arbejdsmarkedet markant. Meget af den påvirkning har været positiv og indebærer en fleksibilitet, som ansatte og kunder byder velkommen. Men der er heller ingen tvivl om, at udviklingen har forceret og forstørret mange gamle og velkendte problemstillinger om arbejdsvilkår. Teknologien er ny, men det er problemerne bestemt ikke.

- Flere og flere anvender digitale platforme til at få leveret dagligvarer, og restaurantbesøg er afløst af take-away, som i vidt omfang leveres på hjemmeadressen af bude. En udvikling, som corona-krisen gennem det sidste års tid har sat yderligere blus på.

- Det betyder selvfølgeligt noget, for de arbejdsvilkår, som de ansatte er underlagt. Det kræver et særligt fokus fra især arbejdsgiveren, men også for de faglige organisationer og myndighederne.

Transportbranchen særligt udsat

- Med til billedet hører, at denne type arbejde har nogen særlige kendetegn og tilsvarende giver nogen særlige udfordringer. For det første i transportbranchen, herunder bud- og kurerbranchen. Det er en branche med velkendte udfordringer, herunder belastende arbejdsmiljø og dermed risiko for arbejdsulykker. Dertil kommer, at arbejdet i sagens natur er særdeles mobilt, og det gør, at håndhævelsen af aftaler og regler er vanskelig for såvel myndigheder som fagbevægelsen.

Organisering

Både spørgerne og ministeren fremhævede også organiseringen af arbejdskraften som en særlig udfordring. De mener simpelthen, at der er for få ansatte i sektoren, der er medlem af fagforeningen og a-kassen.

- Endnu et perspektiv er de ansattes mulighed for at organisere sig med henblik på at forhandle med arbejdsgiverne som en gruppe. En helt grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Ministeren fremhævede her, at ansatte inden for bud- og kurérbranchen eller via en digtial platform (a la Uber), ikke indgår i fællesskabet på en arbejdsplads som en traditionel lønmodtager med fast arbejdsted. Det kan derfor være vanskeligt at organisere denne gruppe.

- Det er en udfordring, som først og fremmest må løftes af fagbevægelsen. Men det er også en udfordring, som jeg tager meget alvorligt. Legitimiteten og funktionaliteten af vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel forudsætter en høj organiseringsgrad. Derfor er det utroligt vigtigt, at lønmodtagere i alle brancher – også i fremtiden – organiserer sig i faglige organisationer.

Arbejdsgiveransvar og stråmænd

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tog herefter fat på spørgsmålet om, hvem der har arbejdsgiveransvaret for chaufførerne, der formelt kører for vognmænd. En vanligvis helt almindelig konstruktion i ikke bare transportbranchen, men i hele erhvervslivet, hvor underleverandører leverer varer og tjenester til andre virksomheder.

- Jeg har forståelse for, at virksomhederne fokuserer på deres kerneopgaver, og uddelegerer opgaver – som eksempelvis logistikopgaver. Men forståelsen ophører i det øjeblik, virksomhederne gør brug af lidt for smarte løsninger og fiksfakserier for at slippe uden om et ansvar, som rettelig er deres.

Hummelgaard fastslog, at udfordringerne i forhold til anvendelse af underleverandører, soloselvstændige og platformsansatte, samtidig med at sædvanlige løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked fastholdes, og arbejdsmiljør- og sikkerhedsregler overholdes, er betydelige.

- Selv om jeg gerne ville, så er det ikke et spørgsmål, som jeg kan svare på i dag. Jeg deler fuldt ud spørgernes bekymringer, men spørgsmålet er så omfattende og komplekst, at jeg ikke vil haste et svar igennem. Det handler nemlig helt fundamentalt om, hvordan vi regulerer selve arbejdsmarkedet. Derfor skal vi tænke os godt om, sagde Peter Hummelgaard.

Ministeren erkendte, at platformsarbejde og andre nye forretningsmodeller må forventes at stige i markant i de kommende år.

- Platformsarbejderes arbejdsvilkår er ikke kun en dansk udfordring. I udlandet prøver man at løse de samme problemer. Blandt andet har EU-Kommissionen varslet et initiativ om platformsarbejderes arbejdsvilkår, som ventes fremsat i fjerde kvartal i år. Et element i EU’s planer på området forventes at blive et forslag, der vil tillade at såkaldt soloselvstændige må forhandle kollektive aftaler med store kunder – uden de kommer i karambolage med EU’s konkurrenceregler.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard oplyste, at der er iværksat arbejde i ministeriet, der skal finde mulige løsninger på de mange udfordringer. De skal indledningsvis gøre Danmark godt forberedt til de drøftelser, som kommer når EU-Kommissionens udspil bliver præsenteret.

Som nævnt i indledningen fastslog Arbejdstilsynet i en konkret sag i 2019, at chauffører, der via underleverandører kørte for ‘Nemlig’, reelt havde ‘Nemlig’ som arbejdsgiver.

- Ansvaret for chaufførernes arbejdsmiljø ligger hos den – der efter en konkret vurdering af de faktiske forhold – er arbejdsgiver efter arbejdsmiljølovens regler, sagde ministeren.

Han erkendte samtidig, at spørgsmålet om, hvem der reelt er arbejdsgiver i et begrænset antal tilfælde, afhang af, hvilket regelsæt der gælder i den konkrete sag.

Flere kontrolaktioner

Beskæftigelsesministeren fremhævede, at det er velkendt, at vejgodstransportbranchen er en branche med særlige arbejdsmiljøproblemer. Derfor er Arbejdstilsynet som en del af de brancherettede indsatser i 2020 og 2021 – som vi har godkendt i arbejdsmiljøforligskredsen – gennemført en række aktionsdage med fokus på vejgodstransportbranchen og i den forbindelse også på kurértjenesterne.

- Jeg har bedt Arbejdstilsynet om, at man på kommende aktionsdage i 2021 vil lægge større vægt på at opsøge bud- og kurértjenester. Arbejdstilsynet vil derudover i forbindelse med forslag til nye brancheindsatser i 2022 blive bedt om at undersøge muligheden for at gennemføre en brancheindsats, der i endnu højere grad er rettet mod bud- og kurértjenester.

Her lovede ministeren, at de nærmere planer for indsatsen næste år vil blive forelagt arbejdsmiljøforligskredsen i efteråret. Han oplyste i den forbindelse, at Arbejdstilsynet allerede har og fortsat vil have særligt fokus på branchen.