23948sdkhjf

Billund: Tocifret vækst efter usle måneder

Lufthavnen vendte i september atter tilbage til cargo-plus.

Efter nogle nedslående luftfragt-måneder hos Billund Lufthavn har midtjyderne i september atter en gang snuden i sporet med flot vækst.

I årets niende måned håndterede lufthavnen 622 tons gods mere end september 2019, hvilket var en stigning på 10 procent. Importen førte an med hele 22,8 procent mere cargo, mens eksporten præsterede en vækst på 4,4 procent.

Tallene står i skarp kontrast til de seneste to måneder, hvor coronapandemien medførte nedgang i luftfragtmængderne på henholdsvis cirka 17 og 25 procent august og juli respektivt.

- Det er glædeligt at se tallene i plus igen, og det bekræfter os endnu en gang i, at Billund Lufthavn som Danmarks luftfragtscentrum kan slå markedet. Vores koncept i Cargo Center Billund skaber stor interesse for at benytte Billund Lufthavn som luftbro. Det ses blandt andet i efterspørgslen i at benytte kritisk infrastruktur til blandt andet værnemidler ind til Danmark, siger Jan Hessellund.

For perioden januar-september må Billund Lufthavn fortsat konstatere en tilbagegang på 9,2 procent mod samme periode sidste år.

På passagersiden gik 71.625 rejsende gennem tælleapparaterne i september – en nedgang på 80,6 procent.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094