23948sdkhjf

Luftfragten i langsom bedring

International luftfragt henter procentpoints hver måned.

Det er fortsat manglen på kapacitet, der præger de internationale luftfragtmarkeder i august.

Målt i CTK (Cargo Ton Kilometres) - ét ton gods fragtet én kilometer – faldt mængderne i årets ottende måned med 12,6 procent mod samme måned sidste år. Det er dog en forbedring i forhold til juli-faldet på 14,4 procent.

Kapaciteten faldt 29,4 procent – en beskeden forbedring fra julis 31,8 procent.

Belly cargo kapacitet faldt 67 procent som følge af den massive grounding af passagerfly.

- Mængden af luftfragt steg med 1,8 procentpoints i august sammenlignet med juli. Det er dog et fald på 12,6 procent sammenlignet med sidste år og langt under stigningen på 5,1 procent i produktions PMI’en. Forbedringerne stoppes af kapacitetsbegrænsninger, da store dele af passagerflåden, som under normale omstændigheder fragter 50 procent af al luftfragt, fortsat er groundet. Højsæsonen for luftfragt starter i de kommende uger, men med alvorlige kapacitetsbegrænsninger kan afskibere se på alternativer som sø- og jernbanetransport for at holde den globale økonomi i bevægelse, siger Alexandre de Juniac, administrerende direktør og generaldirektør i IATA.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078