23948sdkhjf

E-handlere i opråb: Tør ikke PostNord-regning af på os

Pakkeafgift kan få alvorlige konsekvenser for danske netbutikker, lyder det fra FDIH.

Hos brancheorganisationen for dansk e-handel FDIH mener administrerende direktør Niels Ralund at høre på de politiske vandrør, at man fra politisk hold vil indføre en pakkeafgift for at dække PostNords underskud.

Ifølge FDIH vil en sådan afgift få alvorlige konsekvenser for organisationens medlemmer.

- Nu er der dog ifølge kraftige rygter en ”løsning” klar: Hvis man lægger en afgift på de mange pakker, som de danske netbutikker og logistikvirksomheder sender ud til de danske forbrugere, så er det underskud hurtigt dækket. Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at falde ned af stolen, første gang jeg hørte ideen. Det kunne selvfølgelig ikke passe. Man kan da ikke bare bede en anden branche om at betale for en virksomheds underskud, vel, spørger Niels Ralund.

Ifølge direktøren siger rygterne, at ideen er tæt på at blive til et lovforslag.

- Hvis danske netbutikker og logistikvirksomheder bliver pålagt en ekstra og ganske stor afgift, vil det få alvorlige konsekvenser for både virksomhedernes bundlinje og vores fælleskasse. Hvert år snupper udenlandske netbutikker godt en tredjedel af danskernes samlede forbrug online. Vi ved, at fragtprisen betyder rigtig meget for, hvor forbrugerne handler, så hvis det bliver dyrere at bestille i danske netbutikker, vil det alt andet betyde, at endnu flere milliarder ryger ud af landet. Det gavner ingen. Derfor vil netbutikkerne vælge at æde afgiften selv. Det vil gøre ondt på virksomhederne, der ifølge en ny FDIH-analyse allerede er pressede på bundlinjen – ikke mindst på grund af høje fragtomkostninger og urimelige konkurrencevilkår, som udenlandske giganter nyder godt af, siger Niels Ralund.

I chok over ikke-løsning

Selvom forslaget vil sende millioner af kroner til PostNord, så tror jeg faktisk heller ikke, at der er den store interesse i ”løsningen” her. Virksomheden risikerer nemlig at blive udpeget som skurk hos mange e-handlere. Og det er vel at mærke e-handlerne, som Posten skal leve af i fremtiden. Dermed kan afgiften reelt skabe et endnu større problem. Det ved PostNord godt, siger Niels Ralund og fortsætter:

- Faktisk har jeg svært ved at se, hvem der får gavn af forslaget. Det skulle da lige være Amazon, Wish og de andre udenlandske aktører, der med en vis overraskelse kan se, hvordan stærke danske konkurrenter tilsyneladende er ved at blive skudt godt og grundigt i fødderne af de selvsamme, der skulle sikre dem. I FDIH er vi i chok over ideen. Men vi er ikke handlingslammede. Vi vil sammen med blandt andet Dansk Erhverv kæmpe benhårdt for, at ideen ikke bliver til mere end netop det. Vi er allerede i gang, siger han.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111