23948sdkhjf

Regeringen foreslår vejafgift for lastbiler

Den tunge transport skal bane vejen for, at CO2-målene nås, lyder det.

Det skal være dyrere at udføre godstransport på de danske veje, hvis det står til regeringen.

En CO2-differentieret, kilometerbaseret vejafgift for lastbiler er nemlig et af de værktøj, den socialdemokratiske regering har i værktøjskassen, inden forhandlingerne om en grøn omstilling af vejtransportsektoren starter med Folketingets øvrige partier.

Let og tung transport skal omstilles

Som et skridt på vejen til at realisere regeringens målsætning om 70 procent reduktion af CO2 i 2030 sammenlignet med 1990 lægges der op til, CO2-udledningen fra vejtransportsektoren skal reduceres med 1 mio. ton.

Vejafgift for lastbiler er et af tiltagene, der forud for forhandlingerne lægges op til, mens omlægning af bilafgifterne og grønnere brændstof er andre.

Den CO2-differentierede, kilometerbaserede vejafgift for lastbiler skal sikre, at lastbilerne i højere grad beskattes i forhold til de skadesomkostninger, de har for samfundet, klimaet og miljøet og på sigt drive omstillingen mod CO2-neutrale lastbiler, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht.

- Det er helt afgørende, at vi får en markant omstilling af både den lette og den tunge transport, hvis vi skal nå den målsætning, som et bredt flertal af Folketinget står bag. Det kræver, at vi tør bruge alle midler. Med regeringens plan om øget brug af grønne brændstoffer kombineret med en CO2-afhængig vejafgift på lastbiler får vi store CO2-besparelser, der kan gøres op nu og her. Og samtidig lægger vi trædesten ud til en total omstilling af hele branchen, siger Benny Engelbrecht.

Regeringen foreslår også at fremme grønne brændsler i benzin og diesel gennem et nyt CO2-fortrængningskrav på tværs af drivmidler. Det vil betyde, at CO2-udledningen fra de mange fossile køretøjer reduceres, indtil målet om en grøn bilpark er nået.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen:

- I foråret indgik vi brede, politiske aftaler med fokus på affalds-, energi- og industriområderne. Nu tager vi for alvor fat på første kapitel af klimaindsatsen i efteråret nemlig med transportsektoren - for alle sektorer skal bidrage til den grønne omstilling. Når vi lægger det hele sammen med transportudspillet, har regeringen i Klimalovens år 0 leveret en reduktion på 6 mio. ton i 2030, svarende til mere end en fjerdedel af den samlede manko i 2030. Senere på året kommer udspil om landbrug og grøn skattereform. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal nå de 70 procent – for det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer i mål med vores ambition om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen på en klog og retfærdig måde, siger Dan Jørgensen.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157