23948sdkhjf

Billund holder momentum

Fragtnedgang er acceptabel i corona-tid.

Billund Lufthavn håndterede i august 5.490 tons luftfragt, hvilket svarer til et fald på 17,2 procent – eller 1.137 tons – i forhold til samme måned sidste år. Importen faldt 10,3 procent, mens eksporten dalede 20,2 procent.

Det er en betragtelig forbedring i forhold til juli, hvor faldet lød på omkring 25 procent.

Følger godt med

De globale fragttal for august måned er endnu ikke offentliggjort, men fortsætter tendensen fra de seneste måneder, vil den globale efterspørgsel i årets ottende måned vise sig at være faldet med omkring 10 procent. I betragtning af Billund Lufthavns størrelse – og de mange store luftfragt-hubs i Europa, lufthavnen konkurrerer imod, herunder CPH – må et fald på 17,2 procent betragtes som tilfredsstillende.

År til dato er mængden af luftfragt gennem Billund Lufthavn faldet med 11,6 procent. Importen faldt 10,6 procent, mens der er målt en nedgang på 12,1 procent i eksporten.

Ifølge en pressemeddelelse fra Billund Lufthavn er ”armene stadig over hovederne på sydsiden af landingsbanen”.

- Foruden vores 42 faste, ugentligt afgange med luftfragt kommer det ene fragtfly med værnemidler efter det andet. Vi har altid været effektive, men her under krisen har vi virkelig cementeret, hvad vi kan. Og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at udvikle sig på den anden side af krisen, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078