(Pressefoto: Europaparlamentet/Emilie Gomez)

Da et klart flertal i Europaparlamentet for nyligt stemte for den såkaldte mobilitetspakke, der skal forbedre de sociale vilkår i vejgodstransporten, samt sikre fair konkurrencevilkår og en mere ensartet kontrol, var der både jubel og lettelse hos de kræfter, der har kæmpet for forslaget. Nu var den endelige implementering af mobilitetspakken i sigte.

Men nu har EU-Kommissionen sendt mobilitetspakken ud på et sidespor. Kommissinoen tager ganske vist parlamentets - og der forinden - ministerrådets godkendelse til efterretning. 

Men EU-Kommissionen mener, at mobilitetspakken i den nu vedtagne form strider mod den intentionerne i den europæiske grønne pagt og Det Europæiske Råds godkendelse af målet om et klimaneutralt EU senest i 2050. 

Det fremgår af en meddelelse fra EU-Kommisionen.

To anstødsstene

EU Kommisionen peger på to problemer i mobilitetspakkens nuværende form. Det er mobilitetspakkens krav om, at lastvogne der udfører internationale transporter og cabotagetransporter skal vende tilbage til hjemlandet hver anden måned. Det mener EU-Kommssionen vil generere unødigt tomkørsel og deraf følgende unødvendig CO2-udledning, der modvirker EU’s klimamål.

EU Kommissionen er også kritisk over for bestemmelserne om kombinerede transporter, der giver lastbiltransport i forbindelse med godstransport på skinner eller indre vandveje særligt gunstige forhold.

EU-Kommissionen skriver selv:

»Det drejer sig om kravet om at returnere køretøjet til etableringsmedlemsstaten hver ottende uge og de begrænsninger, der pålægges kombineret transport. 

Disse foranstaltninger indgik ikke i Kommissionens forslag, der blev vedtaget den 31. maj 2017, og har ikke været genstand for en konsekvensanalyse. Forpligtelsen til at returnere lastvognen vil medføre ineffektivitet i transportsystemet, en stigning i unødvendige emissioner og unødvendig forurening og trafikbelastning, mens restriktionerne med hensyn til kombineret transport vil gøre det mere vanskeligt for denne at bidrage til den multimodale godstransport.

Kommissionen vil nu nøje vurdere disse to aspekters indvirkningen på klimaet, miljøet og det indre marked. Kommissionen vil gøre dette i lyset af den grønne pagt og foranstaltningerne til dekarbonisering af transport og beskyttelse af miljøet. Samtidig vil den sikre et velfungerende indre marked.

Efter at have foretaget en konsekvensanalyse vil Kommissionen om nødvendigt udøve sin ret til at fremsætte et målrettet lovgivningsforslag, inden de to bestemmelser træder i kraft.«

Det er med andre ord de ændringsforslag til EU-Kommissionens oprindelige forslag til mobilitetspakken, som Europaparlamentet og Ministerrådet har vedtaget, der nu truer med at forsinke implementeringen mobilitetspakken. For tilhængerne af mobilitetspakken vil en udvanding af kravet om returnering til hjemlandet og stramningen i forhold til kombinerede transporter være et alvorligt nederlag.

DTL afviser tomkørselsproblem

- Den påståede tomkørsel i forbindelse med returnering af lastbilen er et falsum, for det økonomiske incitament til social dumping og spekulation i dieselpriser, reduceres og vanskeliggøres – og det er til gavn for klimaet, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

- Med de nye regler vil den danskejede lastbil, der tidligere har været for eksempel rumænsk registreret, komme tilbage på danske plader, og den kan køre hjem i garagen om aftenen hos den danske vognmand og ikke retur til Rumænien – hvor den i øvrigt aldrig har været tidligere.

- Fjerner vi incitamentet i spekulation i lavtlønschauffører og social dumping, så bliver kampen om driftsbesparende initiativer ført væk fra løn og over på brændstof. Og så er vi for alvor på vej mod mindre udslip, bedre kørselsplanlægning, mindre tomkørsel, mindre spekulation i dieselpriser, mere brændstofbesparende kørsel. Og med tiden også en mere smidig overgang til helt andre drivmidler, fastslår Østergaard.

Massivt forbrug af diesel

I forbindelse med EU-Kommissionens varslede konsekvensanalyse vil man også vurdere mobilitetspakken i forhold reglerne for det indre marked.  

Erik Østergaard mener ikke, at der vil være noget at komme efter: 

- Klimaet betaler altså prisen ad flere omgange, når man kan spekulere i lavtløns arbejdskraft. Man kan tåle et større dieselforbrug, man kan leve med større tomkørsel, man kan have en flåde af biler stående til pludseligt opståede opgaver, også selv om bilen ikke fyldes helt, siger Erik Østergaard og tilføjer:

- Man kan desuden køre omveje efter billigere diesel, og man har en fleksibilitet og en tilskyndelse til at fortsætte med tre cabotageture i nabolandet, selv om der ikke er nogen egentligt defineret transport, der ligger til grund for, at man er netop dér. At dette i et endog meget stort omfang har givet – og stadig giver – et massivt overflødigt forbrug af diesel, er helt uomtvisteligt.