23948sdkhjf

DHL: Milliardbonus til medarbejderne

Halv mio. DHL-ansatte får hver engangsbonus på cirka 2.000 kr.

På trods af coronapandemien formåede logistikkoncernen Deutsche Post DHL i årets andet kvartal at øge koncernens resultat af primær drift (EBIT) med 16 procent til 890 mio. euro.

Som tegn på påskønnelsen har koncernen besluttet at udbetale 300 euro som engangsbonus til over en halv mio. medarbejdere verden over – med undtagelse af direktører. Det betyder en engangs-bonusudbetaling på i alt cirka 200 mio. euro.

- Vi har navigeret vores selskab gennem denne krise meget flot indtil videre. Dette skyldes vores dedikerede kollegaer i hele verden. Kun gennem utrættelige bestræbelser fra vores teams har vi kunnet opretholde vores forsyningskæder og således fastholdt global levering. Vores grundlæggende styrke og modstandskraft som koncern har betalt sig i de seneste måneder: Med vores brede portefølje af ledende logistikservices har vi den rette forretningsmodel til at udgøre rygraden af global handel, siger Frank Appel, administrerende direktør i Deutsche Post DHL Group.

Resultat af primær drift fordelt på DHL’s divisioner: Post & Parcel Germany – 260 mio. euro mod 177 mio. euro i Q2 2019. Express – 560 mio. euro mod 521. Global Forwarding & Freight – 190 mio. euro mod 124. Supply Chain – 30 mio. euro mod 87 mio. ECommerce Solutions – omkring 0 mod -18 mio. euro i Q2 2019.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.718