Henriette Kjær i ITD’s kontor på Vesterbrogade i København. Foto: Anders P. Gajhede.

Der er cirka 1 kilometer i fugleflugtslinje – fra ITD’s kontor på Vesterbrogade i det centrale København til Christiansborg, hvor brancheorganisationens lobbyister som vigtigste raison d'être hver dag forsøger at overbevise landspolitikerne om, at organisationens politiske linje er vejen frem.

Men fysisk nærhed gør det ikke alene. Blandt andet derfor har ITD behov for en politisk chef til kontoret på Vesterbro, der kender Slotsholmens arbejdsgange, processer og små hemmeligheder indgående.

Med ansættelsen af Henriette Kjær har ITD placeret en medarbejder på posten som politisk chef, der med 17 års Christiansborg-erfaring – heriblandt over seks år som trafikordfører og fire års erfaring som minister – kommer med en veludstyret værktøjskasse, der skal bidrage til at gøre ITD’s indflydelse gældende – på Christiansborg såvel som i EU.

Bestyrelsen lægger linjen

1. maj 2020 havde Henriette Kjær første arbejdsdag som politisk chef hos brancheorganisationen ITD – en stilling som hun blev opfordret til at søge, efter Jørn-Henrik Carstens – ITD’s tidligere politiske chef – fandt nye udfordringer hos Færdselsstyrelsen.

- Dét, der tiltrak mig ved jobbet, var blandt andet, at ITD er en stor organisation med 270 kvalificerede medarbejdere og er en meget velsmurt maskine. Jeg har kendt ITD fra dengang, jeg var politiker, og også siden hen, og jeg har altid haft respekt for de dygtige medarbejdere, der er i organisationen, siger Henriette Kjær.

Transport Tidende sætter Henriette Kjær stævne en solbeskinnet eftermiddag i starten af juni på brancheorganisationens adresse i København, hvor hun efter knap én måneds ansættelse har været igennem ITD’s introduktionsforløb og mødt en række nøglemedarbejdere i organisationen – dog ofte online på grund af coronavirus – og fået en introduktion til nogle af de vigtigste politiske punkter på ITD’s dagsorden.

Hun tilføjer, at planen er at lægge en del af sin arbejdstid i ITD’s afdelinger i Padborg og Bruxelles, der huser mange af de kollegaer, hun kommer til at arbejde mest med.

- Jeg kan i høj grad sætte mit eget præg på stillingen, men det er vigtigt at sige, at det er i tæt samarbejde med ledelsen og i høj grad bestyrelsen. ITD er en medlemsdrevet organisation, og det er medlemmerne, vi skal lytte til og deres ønsker vi skal føre ud i livet. Selve udførelsen og at sætte mere fokus på erhvervet, det er jeg selv herre over. Men hvilke sager, der prioriteres, og linjen, der lægges, er naturligvis op til bestyrelsen og generalforsamlingen, siger hun.

Henriette Kjær mener, det er en vigtig og naturlig del af stillingen som politisk chef at tage ud for at hilse på medlemsvirksomhederne.

- Jeg vil gerne ud og have inspiration og viden. Hvordan det enkelte medlem oplever branchen, bliver ofte filtreret, alt efter hvem man lytter til. Når man taler med medlemmet selv, får man det direkte. Og jeg synes, der er behov for, at man får det uden filter. En anden ting er at blive klogere på nogle problemstillinger, jeg måske ikke umiddelbart har øje for, men som medlemmerne går og tumler med i hverdagen. Det kan også være positive iagttagelser, de har gjort sig, eller noget man kan gøre smartere, siger hun.

Kender Borgens årshjul

54-årige Henriette Kjær er født og opvokset i Aarhus. I starten af 80’erne meldte hun sig ind i Konservativ Ungdom, og i 1994 blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun sad indtil 2011. Som politiker opnåede hun at være socialminister fra 2001-2004 og familieminister fra 2004-2005. Desuden bestred hun posten som trafikordfører fra 2005-2011. Siden hun sagde farvel til sin politiske karriere, har hun blandt andet arbejdet hos Rud Pedersen Public Affairs i København.

Posten som trafikordfører gik hun målrettet efter, siger hun.

- Kaj Ikast sad på området i mange år, og det var utroligt spændende at høre på, når han kom tilbage fra forhandlinger. Og så lagde jeg billet ind, da Kaj Ikast gik ud af Folketinget. Som valgt i det østjyske, der var et område med mere og mere trængsel, følte jeg, der var et behov for, at der blev gjort en større indsats for, at det område skulle høres. Den ordførerpost ville jeg rigtig gerne have, for det er den eneste rigtige platform til at få gjort noget ved de trafikale problemer, siger Henriette Kjær og tilføjer, at der var en anden form for fremdrift inden for transportpolitik, i forhold til de mere ”bløde” politiske områder, hun hidtil havde beskæftiget sig med.

- Jeg havde i flere år siddet som sundhedsordfører og været socialminister, hvor jeg sad med de ”bløde” områder. Det var nogle gange svært at se fremskridt. På transportområdet beslutter man noget, og så sker det. Der er en anden fremdrift, og det var befriende at have med sådan et område at gøre, siger hun.

- Jeg tror, at min fortid i politik har medvirket til, at jeg har fået jobbet. Som politisk chef skal man være inde over de forskellige detailspørgsmål i foreningen. Noget er meget teknisk, og andet er mere oplagt. Men det handler om at kende til, hvordan man arbejder på Christiansborg. Hvad årshjulet er, om jeg så må sige. Hvornår skal man sætte foden ned, hvordan tænker politikere, hvordan arbejder de forskellige politiske partier. Så det er absolut noget, jeg rigtig meget kan bruge. Jeg har en værktøjskasse, jeg kan bruge, og jeg kender processerne. Jeg har jo selv siddet på den anden side og modtaget organisationer og foreninger, der har haft et budskab. Nogle har været gode, andre mindre gode. Og der har jeg jo lagt mærke til, hvad der virker og ikke virker, siger Henriette Kjær.

Mere vej og flere rastepladser

Den første tid hos ITD er især gået med at følge med i tilblivelsen af L 185 lovforslaget om blandt andet at indføre skærpede omkostningskrav ved indenrigstransporter i Danmark, fortæller Henriette Kjær.

- Derudover ligger der to store ting på dagsordenen. Den ene er klimaforhandlingerne om de nye klimahandlingsplaner, som vi har lavet vores eget oplæg til. Det skal vi have præsenteret for politikerne og følge området tæt, så vi kan præge det bedst muligt. Den anden er forhandlingerne om infrastrukturplanen. Den skal politikerne gerne kaste sig over, når arbejdet er overstået med klimahandlingsplanerne. Og vi vil jo gerne have mere asfalt, men det vi rigtig gerne vil have – og som politikerne skal forstå – er flere rastepladser. Som almindelig bilist går man måske ikke så meget op i behovet for rastepladser. Men det gør man som lastbilchauffør. Og med 25 timers-reglen og den nidkære håndhævelse, der er kommet, så skal vi have nogle flere rastepladser. Det kommer vi til at presse på for, og der tror jeg, politikerne bliver ”lidt trætte” af os, for det kommer vi til at prioritere, siger hun.

Internationalt kommer Henriette Kjær blandt andet til at følge processen omkring den europæiske vejpakke tæt i den nærmeste fremtid.

- Derudover er man jo ved at oprette en stor corona-hjælpepakke i EU, og der ser vi gerne, at vejgodstransporten skal have en mere fremtrædende rolle, end den har nu. Man taler meget om bane og personbilstransport, men vi ser også gerne, at vejgodstransporten får mere opmærksomhed. Det er rigtigt, at vejgodstransportbranchen er én af de brancher, der har været mindre ramt af coronakrisen end andre. Men når vi taler om, hvilke investeringer der skal foretages i EU, skal man også tænke på vejgodstransporten. Investeringerne skal følge, hvor trængslen er, og det er den på vejene, så det vil vi gerne have mere opmærksomhed på i EU. Derudover vil vi også følge de europæiske klimaforhandlinger tæt. Det er vigtigt for os med fælles europæiske regler og dermed lige vilkår for alle, så vi ikke har strengere krav i Danmark og bliver sat i en ugunstig konkurrencesituation, siger Henriette Kjær.

Brug for bedre ry

ITD’s nye politiske chef mener, at den hjemlige transportbranche især slås med ét altoverskyggende problem: Mangel på lastbilchauffører som måske er en følge af branchens dårlige ry.

- Det er jo paradoksalt, at der mangler chauffører i tider, hvor vi har arbejdsløshed. Der mangler chauffører, fordi det er et hårdt job. Og branchen har måske heller ikke det bedste ry. Men det hænger nok også sammen med, at man er udsat som chauffør. De bøder man kan få, er jo fuldstændig vanvittige, i forhold til os andre, der går på arbejde. Vi er ikke i risiko for at få en bøde. Men det er man som chauffør selv for små overtrædelser. Selv hvor man overhovedet ikke overtræder loven forsætligt. Når der er risiko for, at man kan blive ramt på sin egen pengepung, tror jeg, det gør, at det ikke er særlig attraktivt at være lastbilchauffør, siger Henriette Kjær og fortsætter:

- Derfor er der brug for, at man ændrer lovgivningen på området. Det handler om at få forklaret politikerne, at man naturligvis skal overholde love og regler. Men der, hvor der ikke er tale om forsæt, bliver man nødt til at se på, om bødernes størrelse virkelig skal være så høje i forhold til chaufførerne og vognmændene. Det er en risiko, man ikke oplever i andre fag. Man skal være opmærksom på, at når bøderne stiger, som de lige har gjort per 1. marts, kan det ende med at få uoverskuelige konsekvenser for både den enkelte og hele branchen. Og i den helt anden boldgade handler det også om at tiltrække flere kvinder, som vi prøver på med projektet ”Kvinder bag rattet”. Det ville være dejligt, at den del af arbejdsstyrken også følte sig tiltrukket af branchen.

En udfordring er vel også, at danskerne kun hører om transportbranchen, når en transport går galt - og ikke de 99,9 procent af tilfældene, hvor en transport går godt, eller der kommer historier ud om chauffører, der ansættes under ringe løn- og arbejdsvilkår?

- Det er vigtigt at slå fast, at alle i branchen ønsker ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er en myte, at nogen i branchen ønsker det modsatte. Jeg vil til gengæld gerne have mere fokus på prisen for fragt. Det kan ikke nytte noget, at man presser prisen, når man skal have transporteret noget, og at man helst ikke vil betale for transportomkostninger, når man bestiller noget på nettet. Folk skal vænne sig til, at hvis vi skal have en branche med ordentlige forhold, så skal man betale for transporten, for det er ikke gratis. Vi skal på en positiv måde få formidlet, at det er forudsætningen. Det er én af de helt store udfordringer, vi står overfor. Derudover er transportbranchen en lidt overset branche, og det er en udfordring, for når man er overset, får man ikke den positive opmærksomhed, som jeg gerne vil have, at branchen skal have. Jeg synes, det burde være sådan, at man jubler, hver gang man ser en lastbil på vejen. For det signalerer aktivitet i samfundet. Så jeg tror, det er vigtigt, vi får kommunikeret, hvor meget branchen egentlig bidrager til i forhold til bruttonationalproduktet og jobskabelse, og at det er en vigtig branche for Danmark, siger Henriette Kjær og tilføjer, at vejgodssektoren bidrager med cirka 60 mia. kr. til det danske BNP og understøtter 88.000 job i hele landet.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 13/2020).