Det er endnu ikke meddelt, hvilken af de tre danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, der bliver udsendt til Mellemøsten. Her ses fregatten F363 Niels Juel i Storebælt (Pressefoto: Forsvaret/Flyvevåbnets Fototjeneste).

Et stort flertal i Folketinget stemte torsdag for beslutningforslag B160, der betyder, at Danmark sender en fregat af sted til Den Persiske Golf, Hormuzstrædet, Omanbugten og den nordlige del af Det Arabiske Hav. 86 stemte for og kun ni imod.

Dermed har udenrigsminister Jeppe Kofod nu fået grønt lys til at opfylde det snart ét år gamle løfte om en dansk fregat, der skal medvirke til at sikre den frie besejling af de uroplagede farvande for den civile skibsfart. Fregatten vil ifølge planen blive sendt ud i august og forblive i regionen i fire måneder.

Tiltagende politiske og militære spændinger mellem Iran på den ene side og USA og dets allierede i regionen samt Storbritannien, førte til angreb med magnetminer på flere tankskibe. I juli sidste år forværredes konflikten, da Storbritannien opbragte et iransk tankskib, der angiveligt havde brudt embargoen mod eksport af olie til det borgerkrigshærgede Syrien. Iran svarede igen med at opbringe det svenskejede, men britisk flagede tankskib Stena Impero i Hormuzstrædet.

Deeskalerendende indsats
Danmark var og er i lighed med flere andre europæiske søfartsnationer villige til at sende orlogsskibe til området for at beskytte den civile skibsfart. Men lysten til at følge USA’s konfrontatoriske kurs mod Iran er begrænset.

Derfor valgte Grækenland, Italien, Portugal, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark at danne en selvstændig flådestyrke, der både skal sikre retten til fri navigation og den civile skibsfart, samtidig med styrken skal søge at stabilisere den anspændte situation i området.

Derfor har de dannet flådestyrken EMASOH (”European-led Maritime Awareness in the Strait Of Hormuz”), der kontrolleres af en stab på en fransk flådebase i Abu Dhabi.

Mere end en femtedel af verdens energitransport passerer gennem Hormuzstrædet, ifølge Danske Rederier. Brancheforeningen oplyser også, at 150 til 170 dansk opererede skibe tager turen gennem Hormuzstrædet hver måned. Derfor har Danske Rederier også udtrykt støtte til missionen.

- Vi er glade for at se, at et flertal i Folketinget bakker op om at sikre at vores skibe fortsat uhindret kan sejle gennem Hormuz-strædet. Danmark er en stor søfartsnation, og selvfølgelig skal vi hjælpe med at deeskalere og stabilisere situationen i området, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.  

Cirka seks procent af danske rederiers eksport kommer fra Mellemøsten.

- Handelsflåden er ikke – og skal ikke være - en del af konflikten omkring Hormuz, og vi skal selvfølgelig kunne sejle uforstyrret igennem uden nogen form for trusler og chikane, siger Anne H. Steffensen.

Vestafrika ulmer
Danske Rederier bruger Folketingets beslutning til at minde om, at der er andre regioner, hvor der er alvorlige sikkerhedsproblemer for danske rederiers skibe.

Det er først og fremmes i farvandene ud for Vestafrika og i Guineabugten, der giver anledning til bekymring.

Her huserer pirater ud fra lande som Nigeria, Benin og Cameroun, og 90 procent af verdens kidnapninger til søs sker i dette område.

- Vi har heldigvis endnu ikke set angreb på danske skibe i Guineabugten, men det er klart det geografiske område, som bekymrer os mest. Vi har fået hævet sikringsniveauet for området, og det er positivt, men vi savner fortsat politisk opbakning til en øget international indsats. En EU-koordineret tilstedeværelse med deltagelse af Danmark i området kan være en af løsninger til bedre sikkerhed, siger Anne H. Steffensen.