23948sdkhjf

Fælles erklæring fra verdens havne

Forpligter sig til at holde havne åben for godsoperationer.

20 medlemmer af havneselskabsrundbordet PAR (Port Authorities Roundtable) fra Asien, Europa, Mellemøsten og Nordamerika har offentliggjort en fælles erklæring, hvor de bekendtgør deres engagement for at sikre, at deres havne forbliver åbne midt i coronapandemien for at holde gang i forsyningskæderne.

Blandt medlemshavnene finder man blandt andre verdens største containerhavn i Shanghai og havnene i Los Angeles, Hamborg og Antwerpen.

Som repræsentant for PAR udtaler Quah Ley Hoon, administrerende direktør i Singapore Havn:

- Mens verden kæmper mod COVID-19 pandemien, har det aldrig været vigtigere at holde havne åbne og varer i bevægelse. Skibsfarten sejler mod mange ubekendte og nye udfordringer. Havnemyndigheder må tage forbedrede forholdsregler for deres havne og på skibe, såvel som administrere den stress, som søfolk og maritimt personale står overfor, siger Quah Ley Hoon og fortsætter:

- Vi står sammen om at erklære vores engagement, udveksle erfaringer og dele bedste praksis. Denne virtuelle erklæring fra medlemslande på tværs af forskellige geografiske regioner er også den første fra PAR. Vi er kommet ud af sessionen rigere på værdifuld viden for at sikre, at nødvendigheder og medicinsk udstyr fortsat transporteres problemfrit på tværs af kloden og til vores respektive lande, siger hun.

Underskriverne af erklæringen forpligter sig til at samarbejde om og sikre, at handelsskibe kan fortsætte til kajen på havneterminaler for at udføre godsoperationer og således sikre forsyningskæderne.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117