23948sdkhjf

- Branchen mangler klimafokus

Transportansvarlige skal turde at tænke mere visionært, siger havnedirektør Jens Kirketerp Jensen.

Jens Kirketerp Jensen, administrerende direktør i Hirtshals Havn, mener, at transportansvarlige generelt skal få øjnene mere op for de transportformer, der giver mening ud fra et klimamæssigt perspektiv.

- Vi kigger ind i en fremtid, hvor meget forandrer sig. Igennem det sidste århundrede har vi opbygget et samfund baseret på olie, hvor transportbranchen kun har fokuseret på selve opgaven – at transportere varer fra a til B – og ikke på konsekvenserne på kort eller lang sigt. Men på grund af klimaforandringer kan dette ikke fortsætte. Det er også grunden til, at vi for tiden ser en stigende interesse inden for forskning i nye brændstoffer. Yderligere optimering i godstransportsektoren sker dog med meget små skridt, fordi kun få tør at tage det store spring og gentænke for at bryde gamle vaner i et større perspektiv, siger Jens Kirketerp Jensen og fortsætter:

- Godstransport bør altid baseres på, hvilken transportform der kan give den bedste løsning, hvad angår kapacitetsudnyttelse, tid, pris og klimapåvirkning. De havne, der kan tilbyde kombinationen af bane-, vej- og søtransport, bør derfor anses som naturlige transporthubs, hvor industrien og logistikselskaber kan optimere deres transport til den endelige destination. De ansvarlige for godstransport skal turde at tænke visionært og bryde med gamle tankesæt for at få øje på fremtidens hubs – eksempelvis havnene, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141