Havnenes kommunale ejere i KL og havnenes egen brancheorganisationen Danske Havne advarede ved sidste uges høring mod at påtvinge havnene en opsplitning i to selskaber. Det har regeringens ekspertudvalg anbefalet, for at forhindre krydssubsidiering mellem havnen som infrastrukturudbyder og eventuelle kommercielle havnetjenester. Omvendt syntes de privatejede kommercielle virksomheder slet ikke, at ekspertudvalget anbefalinger rækker til at beskytte havnevirksomhederne mod ”offentligt opgavetyveri.”

Bestyrelsesformand i Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen, der også er adm. direktør i Fredericia Shipping, fastslog på høringen, at havne er infrastruktur og skal behandles som sådan !

- Havnene skal være til gavn for hele landet og/eller hele regionen og skal kun

restriktivt kunne omdannes eller nedlægges. De skal drives af offentligt eller i offentligt ejede selskaber som infrastrukturudbyder, der sætter rammerne for aktiviteterne på havnen, som udføres af private havnevirksomheder, der konkurrerer på pris og service, sagde Klaus G. Andersen og fremhævede, at det er en model, der anvendes på en række områder, hvor det offentlige ejer og driver infrastrukturen, der anvendes af private kommercielle aktører.

Han påpegede, at den nuværende havnelov ikke bare er i strid med EU-reglerne om statsstøtte, men også skattelovgivningen. Dertil kommer, at havneloven angiveligt er konkurrenceforvridende – både mellem havne og overfor havnevirksomhederne.

- Den fører til offentligt opgavetyveri. Dertil kommer, at der ikke findes sanktionsmuligheder over for havne, der ikke overholder reglerne. Ekspertudvalgets forslag til en ny havnelov er en udmærket løsning, men det løser ikke problemet med offentligt opgavetyveri

Kompromisforslag

På høringen fremsatte Danske Havnevirksomheder en række kompromisforslag til ny havnelov:

- Havnene skal som hovedregel tage sig af infrastruktur og deres sfære

begynder ved etableringen, og driften af infrastrukturen og slutter

ved kran- og pakhusudlejning

- Havnevirksomhederne skal som udgangspunkt tage sig af al ”ikkeinfrastruktur”

operation på havnen og deres sfære begynder (som udgangspunkt) ved kran- og pakhusudlejning og slutter ved…..

Det må havnene ifølge Danske Havnevirksomheder:

- Organisere sig i et eller flere selskaber (nb: EU lov)

- Selv beslutte bestyrelsessammensætning og aflønning heraf

- Benytte kommunekredit uanset organisationsform

- Eje og tilbyde pakhusfaciliteter (ikke godshåndtering)

- Eje og tilbyde kranservices (udlejning m/fører)

- Indgå samarbejde med andre havne om drift og

udvikling af infra- og suprastruktur og indkøb af varer

og tjenesteydelser

- Videresælge vand, el og slops-services til skibene

- Opretholde nuværende Grandfarther Rights

- Udfører en række havnetjenester (EU-forordning),

forudsat, at der ikke er private virksomheder, der

udfører disse og der er indhentet tilladelse fra et

sagkyndigt nævn……

Havnevirksomhedernes domæne:

- Kommercielle serviceydelser inkluderer følgende:

- Udføre havnetjenester som defineret i EU: Gods, Passagere,

Bunker, Fortøjning, Lodsning, Bugsering, Affald

- Drive veterinær grænsekontrol

- Opfører energianlæg (sol, vind, bølge)

- ….forudsat at disse ikke udføres af private

virksomheder, og at der indhentes tilladelse fra

sagkyndigt nævn. Vil så kræve dobbelt selskabstruktur

- Det sagkyndige nævn skal kunne skride ind overfor

misbrug af dominerende stilling.

- Godshåndtering på havnen i bred forstand

- Skibsmæglervirksomhed, toldagentur, spedition, rederi,

gods- og passagertransport

- Alle ikke havnerelaterede ydelser indenfor havnens

område

- Andre bygninger end pakhuse og

havneadminsistrationsbygninger

Retslige konsekvenser

Klaus G. Andersen fremhævede flere gange, at ekspertudvalgets forslag om et nævn, der skal afgøre tvister mellem havnene og havnenes kunder er en god idé, men slet ikke nok.

- Der skal indføres en formålsparagraf i havneloven og en retslig konsekvens for overtrædelse af loven.

Danske Havnevirksomheder ønsker også, at havnene ifølge lovgivningen forpligtes til at kompensere areallejevirksomheder, der rammes af byudvikling af havnearealer. Brancheorganisationen ønsker også, at de kommunale ejeres råderet over havnene begrænses ved, at Transportministeriet skal godkende betydelige indskrænkninger af havnearealer, for at sikre nationale interesser i havnes tilgængelighed.