Transport-, Bygnings- og Boligudvalget afholdt onsdag høring om en tiltrængt opdatering af Havneloven.

Høringen blev indledt med en præsentation af anbefalingerne til en revision af Havneloven, som et ekspertudvalg – nedsat af transportministeren – nåede frem til for snart et år siden.

Ekspertudvalgets formand, professor, Dr. Merc. Peter Maskell fra CBS fremhævede behovet for en balance mellem de private havnevirksomheders rimelige ønske om et værn mod unfair konkurrence fra havnen.

Men han understregede også, at der er så store offentlige investeringer i havnene, at det ikke er rimeligt, at forhindre havnene i at udbyde havnerelaterede services, hvis der ikke er private aktører, der vil udføre dem.

For at modvirke krydssubsidiering – altså at den offentligt ejede havn opnår unfair fordele i konkurrence med private aktører anbefaler ekspertudvalget, at havnene opdeles i to uafhængige aktieselskaber – dels infrastrukturselskab, der skal stå for at udvikle og drive havnene infrastruktur, mens de kommercielle havneaktiviteter placeres i et selvstændigt suprastrukturselskab. Samhandel mellem de to offentligt ejede selskaber skal så foregå ved ”armslængdeprincippet”.

Ekspertudvalget vurderer, at det kun er infrastrukturselskabet, der kan opnå kommunale garantier for lånefinansiering.

Ved større investeringer bør, der ifølge udvalget stilles krav om privat medfinansiering.

Ekspertudvalget anbefaler, at havnetjenester som allerede udbydes af havnene, skal fortsætte i suprastrukturselskabet, der også kun udbyde nye havnetjenesteydelser, hvis der ikke er private aktører, der løser opgaven tilfredsstillende. Omvendt skal private virksomheder frit kunne udbyde havnetjenester – det vil sige, at suprastrukturselskabet ikke får monopol på aktiviteterne.

Endeligt anbefaler ekspertudvalget, at der nedsættes en tilsyns- og klageinstans, der populært sagt kan gribe ind ved ”offentligt opgavetyveri.”

KL

Direktør Laila Kildesgaard, Kommunernes Landsforening, advarede mod at påtvinge havnene bestemte organiseringsformer.

- Der er meget stor forskel på størrelsen og aktiviteterne i de danske erhvervshavne. Derfor må en ny havnelov ikke forhindre ejerne i at vælge, den organisationsform, de finder er bedst egent til netop deres havn, sagde Laila Kildesgaard.

Hun fremhævede også behovet for lige lånevilkår, da der i dag er stor forskel på havnenes lånemuligheder.

På KL’s ønskeliste står også bedre muligheder for at samarbejde mellem havnene på tværs af kommunegrænser,

Danske Havne

Tilsvarende – men langt mere detaljeret – var ønskelisten fra Danske Havne, hvor direktør Tine Kirk Pedersen.

Hun understregede også, den store forskel, der er på erhvervshavnene og deres bagland.

- Derfor er der meget stor forskel på de enkelte havnes udfordringer og behov. Det skal en ny Havnelov tage hensyn til. Havneloven skal skabe forudsætninger for driften og udviklingen af havnene…ikke bare til gavn for havnene og lokalområdet, men for at skabe vækst i hele Danmark.

Danske Havne ønsker som KL, at havnene selv kan beslutte organisationsformen. I den forbindelse bør det være tilladt, at der er personsammenfald i bestyrelse og ledelse på havne, der vælger at opdele sig i flere selskaber.

Brancheorganisationen erkender her, at der er i EU-lovgivningen er krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem offentligt støttede infrastrukturaktiviteter og havnenes infrastrukturaktiviteter.

Danske Havne fremhæver også behovet for ens lånemuligheder uanset selskabsform, ens konkurrencevilkår i Danmark og i EU. I den forbindelse kræver Danske Havne, at der gennemføres et nabotjek af rammevilkårene m.v. på havnene i Danmarks nabolande.

Danske Havne støtter ideen om en klageinstans, der kan afgøre tvister mellem havnene og havnevirksomhederne.

Omkring Grand Fathers Rights, mener Danske Havne at der er tale om er velerhvervede

rettigheder, som skal bevares. Ellers skal staten være erstatningspligtig.

Danske Havne er også villige til, at det bliver muligt at inddrage private investorer.

På mandag gennemgår Transport Tidende, Danske Havnevirksomheders indlæg på høringen.