23948sdkhjf

Birk Olesen afviser Bulc

Transport Tidende har fået aktindsigt i svaret til EU-kommissæren.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser blankt de kritiske spørgsmål fra Europa-Kommissionen om indførelsen af tidsbegrænset lastvognsparkering på statens rastepladser langs motorvejene.

Det fremgår, af transportministerens svar til transportkommissær Violeta Bulc, som Transport Tidende har opnået aktindsigt i.

Hvert eneste kritiske spørgsmål i Violeta Bulcs henvendelse om maksimalt 25-timers parkering for lastvogne afvises i Ole Birk Olesens svar.

Violeta Bulcs kritik går blandt andet på, at P-begrænsningen kan tvinge chaufførerne til at overtræde reglerne i køre- og hviletidsreglerne, hvilket strider mod helt fundamentale retsprincipper. Kommissæren skriver også, at de nye danske regler kan stride mod reglerne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelse i EU’s indre marked. Endelig stiller Violeta Bulc spørgsmål til de alternative rastepladser i Danmark og ikke mindst faciliteterne på disse, sammenlignet med de statsejede rastepladser.

Den danske transportminister starter med at fastslå, at der ikke er indført ny dansk lovgivning på området, men at der blot er tale om en justering under de gældende danske regler på parkeringsområdet.

Ole Birk Olesen påpeger herefter, at det er den danske regerings synspunkt, at regulering på parkeringsområdet alene er medlemsstaternes ret.

Ikke statens opgave

Opsigtsvækkende afviser Ole Birk Olesen, at det er en statslig opgave at sørge for faciliteter, der gør det muligt for chaufførerne at overholde deres køre- og hviletider.

»Derfor er vi ikke enige i den underliggende præmis i deres brev, siden den indebærer en ”grandfather right” (hævdvundne rettigheder/red.) for vejgodstransporten og et ansvar for medlemsstaterne, der ikke har noget juridisk grundlag.«

Med det argument aviser regeringen, at medlemsstaterne er forpligtet til at stille gratis rastepladsfaciliteter til rådighed, hvor lastvogne og chauffører kan holde længere hvil (over 25 timer).

Ole Birk Olesen anfører her, at de statslige rasteplader bør forbeholdes chauffører, der skal holde deres daglige hviletide.

»Det er vores synspunkt, at vejgodstransporten må selv påtage sig ansvaret for at stille faciliteter til rådighed, hvor lastvogne og chauffører kan opholde sig i længere tid.«

Transportministeren påpeger, at der hidtil har været et meget ringe incitament for private aktører til at investere i faciliteter til det voksende marked for rastepladser med tilhørende rekreative faciliteter til lastvogne og chauffører. 25-timers begrænsningen vil fremme den private investeringslyst.

»Vi ser i øjeblikket stigende interesse fra private entreprenører for at levere rastepladsfaciliteter.«

(Dette svar antyder, at transportministeren erkender, at der med de nye regler opstår et behov, som ikke kan dækkes af eksisterende faciliteter uden for statens rastepladser.)

Efterfølgende afviser Ole Birk Olesen, imidlertid, at der ikke er rigeligt med alternativer, i form af private parkeringspladser, blandt andet i transportvirksomheder, hos speditører, afskibere, fragtterminaler, havne, moteller og andre passende opholdssteder, som allerede anvendes af medarbejdere i andre brancher.

Social forbedring

Med hensyn chaufførernes sociale rettigheder svarer Ole Birk Olesen, at 25-timers begrænsningen er en forbedring.

»I den nuværende situation, hvor chaufførerne kan tilbringe dage eller weekender på rastepladser langs motorvejene uden adgang til basale rekreative og andre essentielle faciliteter udgør en større risiko for, at vognmændene omgår chaufførens sociale rettigheder.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11