EU-domstolen blåstempler dansk cabotagefortolkning.
EU-Domstolen har netop frifundet Danmark for traktatbrud i en sag om den danske definition af cabotagekørsel.
Det meddeler Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
EU-Domstolen har i dag 12. april 2018 afsagt dom i den såkaldte cabotagesag, hvor Danmark frifindes for traktatbrud. Sagen vedrører den danske fortolkning af de fælles EU-regler om cabotagekørsel.
Det er de regler, der fastlægger, hvordan udenlandske transportvirksomheder kan køre indenrigskørsel i Danmark. Reglerne tillader, at en udenlandsk transportvirksomhed efter en international transport til Danmark har lov til at udføre tre nationale transportoperationer (cabotagekørsler) inden for syv dage i Danmark.
Enten eller
EU-Domstolen konkluderer i dommen, at den danske definition af cabotagekørsel ikke strider med EU-reglerne. Én cabotagekørsel kan således stadigvæk bestå af enten flere pålæsningssteder eller flere aflæsningssteder, men ikke af både flere pålæsningssteder og flere aflæsningssteder.
Selv om dommen klart godkender den danske fortolkning, så har Danmark i samme sag tidligere justeret den danske tolkning efter kritik fra EU-Kommissionen.
DI-kommentar
I Dansk Industris branchefællesskab for Transport siger direktør Michael Svane:
- Vi hilser dommen velkommen. Det er fint at få afklaret, om den danske praksis har været lovlig eller ej. Men dommen understreger behovet for klare EU-regler, som dels er nemme for vognmænd og chauffører at forstå og dels nemme at kontrollere, siger Michael Svane og tilføjer:
- Vi er meget tilfredse med, at den danske regering arbejder for at ændre reglerne, så man begrænser antallet af dage, man må køre i Danmark, og ikke antallet af ture. Det vil lette de administrative byrder for transportvirksomhederne, slutter DI Transports direktør Michael Svane.
Historik
Sagen startede tilbage i 2013, hvor Europa-Kommissionen via en pilotprojektsag bad de danske myndigheder om en række oplysninger for at kunne vurdere, om de danske regler strider mod cabotagereglerne.
Kommissionen fokuserede dengang på tre kritikpunkter i den danske lovgivning. Det drejede sig om, hvornår man kunne kræve dokumentation i forbindelse med kontrol af cabotagekørsel, de danske bødesatser for overtrædelse af reglerne og altså den danske definition af én cabotagetur.
Da Europa-Kommissionen ikke stillede sig tilfreds med de danske svar i sagen, valgte Kommissionen i 2014 at indlede en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark ved at sende en åbningsskrivelse, hvor Kommissionen gentog sine tre kritikpunkter.
Delvis retræte
På baggrund af åbningsskrivelsen valgte man fra dansk side at ændre i den såkaldte cabotagevejledning, så det nu fremgik, at dokumentationen for overholdelsen af cabotagereglerne nu skulle fremvises inden for rimelig tid efter standsning af køretøjet. Med hensyn til de danske bødesatser og den danske definition af én cabotagetur fastholdte man den danske fortolkning.
Det fik Europa-Kommission til i 2015 at sende en begrundet udtalelse til Danmark med de to kritikpunkter. Igen fastholdte man fra dansk side sin fortolkning af reglerne, og det førte til, at Kommissionen i 2016 stævnede Danmark ved EU-Domstolen med påstand om, at den danske definition af én cabotagetur strider mod EU-reglerne, mens Kommissionen i sin stævning ikke valgte at forfølge spørgsmålet om de danske bødestørrelser.
Nu har sagen fået sin afslutning, og Danmark er blevet frikendt af EU-Domstolen.
