23948sdkhjf

Landsret barberer cabotagebøde

Kim Johansen International Transport dømt for ulovlig cabotagekørsel.

Vognmand Kim Johansen, Kim Johansen International Transport, ankede i foråret en byretsdom for overtrædelse af cabotagereglerne.

Nu har Østre Landsret behandlet anket og det betyder, at byrettens bøde er sænket til 140.000 kroner.

Ifølge Lastbilmagasinet.dk, så handlede sagen om en bulgarsk indregistreret trækker, der i sommeren 2015 kører en række transporter for Kim Johansen International Transport i Storkøbenhavn.

Byretten vurderede, at transporterne var ulovlig cabotagekørsel, fordi der ikke var en forudgående interantional transport. Trækkeren var nemlig ankommet til Danmark fra Bulgarien uden sættevogn. Den bulgarske trækker var efter ankomstent til København tre gange i Malmø med en tom sættevogn. Det mente byretten og nu Østre Landsret ikke tæller som en international transport.

Kim Johansen International Transport er uenig, fordi virksomheden mener der slet ikke er udført cabotagekørsel i Danmark, fordi intet gods blev både lastet og losset i Danmark.

Østre Landsret har nu stadfæstet byrettens dom, men dog nedsat bødet fra 250.000 kroner til 140.000 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078