23948sdkhjf

Ole Birk: CPH bør give tilbage til samfundet

Minister med meninger på Transportens Dag 2017.

(Bragt i Danmarks Transport-Tidende nr. 18).

Transportminister Ole Birk Olesen havde som dagens mest prominente gæst afsat en time til at tale til gæsterne på Transportens Dag.

Mest af alt lagde det ministeren på sinde at fremlægge de transportfaglige initiativer i regeringens finanslovsudspil, men der blev også til tid en kort status på Postnord-sagen og et svar på tiltale til Københavns Lufthavn.

Ole Birk Olesen talte blandt andet om regeringens plan om at nedsætte Storebælts-taksten med 25 procent, planerne om at afsætte cirka 230 mio. kr. til anlæg af kørsel i nødsporet på strækningen mellem Nørre Aaby og Odense Vest samt forslaget om at afsætte cirka 48 mio. kr. til at vvm-undersøge udbygning af E45 til seks spor på strækningerne fra Aarhus S til Aarhus N og Skanderborg S til Vejle.

Herudover talte ministeren om regeringens ”Luftfartsstrategi for Danmark”, der har givet anledning til panderynker hos Københavns Lufthavn, der er omfattet af hele 14 ud af strategiens 38 konkrete forslag. Størst undren har CPH udtrykt over for de forslag til justeringer i lufthavnens reguleringsmodel, der ifølge CPH kan have negativ indflydelse på selskabets strategi og økonomi.

- Der har været nogen undren over, hvorfor en liberal regering vælger at blande sig i en primært privatejet virksomhed. Svaret er klart. Københavns Lufthavn ikke er en virksomhed som alle andre. Det er en virksomhed, som har fået tildelt nogle privilegier af det danske samfund. Et af privilegierne er, at lufthavnen har et regionalt monopol på luftfartstrafik. Et andet privilegie følger af, at samfundet har investeret i en betydelig infrastruktur omkring lufthavnen i form af motorvej, tog, metro og en Øresundsforbindelse. Vi kan derfor med rette forvente, at Københavns Lufthavn giver noget tilbage til det danske samfund, således at I, som er i det danske erhvervsliv, har de bedste betingelser for at drive virksomhed i Danmark, lød det fra Ole Birk Olesen.

Ministeren blev desuden fra salen bedt om en status i Postnord-sagen, hvortil han svarede:

- Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Sverige, som jeg ikke kan tale om. De er presset af en intern debat, om at danskerne er ved at snøre dem. Jeg tror, svenskerne har det med os, som vi har det med nordmændene, som vi mener har stjålet vores olie. For jer, der er konkurrenter, vil det måske være bedst, at vi lukkede Postnord. Men vi har et ansvar for at drive det rationelt. Vi skal behandle statens ejendom, som vi selv vil behandle vores egen ejendom, lød det fra ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078