23948sdkhjf

Fiske-logistik imponerer

Fransk fisker-delegation på Hirtshals Havn.

12 franske fiskere besøgte 12. oktober Hirtshals Havn for at få indsigt i, hvordan fisk håndteres igennem forsyningskæden fra fangst til middagsbord.

Den franske delegation gæstede Hirtshals havn i forbindelse med DanFish International 2017. Besøget skulle give franskmændene et indblik i processerne i den danske fiskesektor. Således var de tolv franske fiskere på inspirationstur i Hirtshals og besøgte henover dagen syv virksomheder på Hirtshals Havn.

I forbindelse med besøget på Hirtshals Havn besøgte franskmændene blandt andet Fiskeauktion Nord - Hirtshals, Brdr. Schlies Fiskeeksport samt mødte Jesper Bundgaard Madsen fra Vendelbo Spedition, hvilket gav de franske gæster et indblik i hele værdikæden - lige fra landing af fisken over forædlingsprocessen til transporten af fisken fra Hirtshals mod slutdestinationer i Europa.

Friskhed imponerer

Konsulent John Christian Aasted, der assisterede med oversættelse under de franske fiskeres besøg i Hirtshals, kunne under besøget berette om franskmændenes fascination af Hirtshals virksomhedernes aktiviteter og kompetencer.

Franskmændenes var blandt andet imponeret over den danske effektivitet, samarbejdet og generelt over processerne hos de danske virksomheder.

I forbindelse med besøget på Fiskeauktion Nord - Hirtshals kunne John Christian Aasted blandt andet berette:

- De er meget imponeret over nærmest alt: Fra kvaliteten af den is der bruges til fisken, fiskens friskhed, renheden i FiskeTerminal Hirtshals samt effektiviteten i forbindelse med selve auktionen. Mens dagens fisk blev solgt på under en time på Fiskeauktion Nord - Hirtshals, så ville omsætningen af den samme mængde fisk, ifølge de franske gæster, hos dem havde taget op mod en dag.

Kompetencer

Den franske delegation fik desuden under besøget et indtryk af det samlede kompetencefelt i Hirtshals ved også at besøge Hirtshals Yard, Nordsøens Forskerpark og Cosmos Trawl.

Hirtshals Havn var vært for besøget. Om besøget siger Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen:

- Det er altid spændende at få besøg af folk fra fiskeindustrier, der bygger på andre traditioner. Ved mødet med franskmændene blev det tydeliggjort, at den danske fiskeindustri og den franske fiskeindustri er præget af mange af de samme processer, men alligevel er der væsentlige forskelle. Det var tydeligt, at de franske fiskere lod sig inspirere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062