Traktorulykker sker bl.a., fordi det er svært for bilisterne at aflæse traktorers hastighed, bredde, og at de har til hensigt at svinge til venstre. Det skyldes dårlig afmærkning og manglende eller for sen tegngivning.

Det viser en ny undersøgelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, som har dybdeanalyseret 25 trafikulykker med traktorer, gyllespredere, mejetærskere o.l.

Traktorulykker udgør knap 2 procent af alle personskadeulykker i trafikken, men andelen af dræbte er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskadeulykker.

Farten overrasker

En af undersøgelsens hovedkonklusioner handler om, at de andre trafikanter ikke er bevidste om de langsomtkørende traktorer på landevejene. Således kørte en bilist eller motorcyklist i nogle af undersøgelsens ulykker op bag i traktoren, fordi det overraskede dem, at den kørte så langsomt.

-En rundspørge blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere viser, at halvdelen tror, at en traktor må køre over 40 km/t, selvom den reelt kun må køre 30-40 km/t. Så det er med til at forklare, at traktorers lave fart overrasker, fortæller Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen.

Der var også et par ulykker, hvor bilisterne ikke så, hvor bred traktoren var, f.eks. fordi det ikke var tydeligt i mørket. De skete på smalle veje, hvor traktoren kolliderede med en modkørende.

-Ulykkerne peger på, at der er brug for tydeligere markering af traktorernes bredde og lave hastighed, fx via rotorblink samt bedre placering af lygter, så yderpunkterne på traktoren tydeliggøres, fortæller Mette Fynbo.

Traktorførere blinkede for sent

I en del ulykker ville traktoren svinge til venstre og blev påkørt af en bil, der var ved at overhale. Traktorføreren blinkede ikke, eller gjorde det så sent, at bilisten var i fuld gang med at overhale og derfor ikke så blinklyset. Hvis traktorføreren havde orienteret sig lige før svingning, kunne han have set den overhalende og have nået at standse.

Modparterne bidrog til ulykkerne i samme omfang som traktorførerne, når man ser samlet på alle 25 ulykker – oftest var det modparternes for høje hastighed, der var problemet. I forhold til modparterne anbefaler kommissionen, at der sættes ind over for de høje hastigheder, og gennem kommunikationsindsatser skal bilisterne opfordres til at være ekstra opmærksomme på langsomme køretøjer.

DTL: Der skal ske noget

Underdirektør i DTL Frank Davidsen er glad for, at der sættes fokus på traktorernes færden på vejene:

 -Vi har i DTL den holdning, at traktorer som helhed er en aparte forekomst på vejene. De har helt særlige kørselsmønstre, de kører ved særligt lave hastigheder, de føres ofte af helt unge helt ned til 16 år, og de er absolut ikke kollisionssikre. Jeg synes, at rapporten fra HVU viser, at det i hverdagen er nødvendigt at begrænse traktorkørsel på veje med anden færdsel mest muligt. Det siger HVU også selv, men det er desværre ikke tilfældet i dag, hvor vores medlemmer, især i det vestjyske område, oplever en opblomstring af mega-traktorer, der transporterer gods på linje med lastbiler.

 -Det her giver også anledning til at drøfte, om ikke køreuddannelsen samt et krav om grund- og efteruddannelse af traktorførere er relevant. Ligeledes bør man se på, om traktorkørsel som helhed er i stigning, hvilket noget tyder på efter de meldinger, vi får fra medlemskredsen. Der findes angiveligt ingen statistik på dette område. Traktorkørsel giver lange køer, trængsel på landevejene samt farlige situationer ved overhaling. Og traktorer, der må køre 40 km/t, vil udligne hastigheden således, at traktoren bliver konkurrencedygtig over for lastbilen ved kørsel over kortere afstande. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger Frank Davidsen.

En helt særlig konstatering hos HVU har i øvrigt været, at brug af ny køretøjsteknologi kunne have forhindret en stor del af traktorulykkerne. Ni ud af 15 ulykker kunne være undgået, hvis modpartens bil havde været installeret med avanceret nødbremsesystem, og to ud af tre ulykker kunne være undgået med installeret ABS på motorcykler.