23948sdkhjf

Billigere billetter året rundt

Færgepriser halveres.

Fordelingen af offentlige midler til trafikal ligestilling for Læsøfærgen er særdeles godt nyt for både turister, læsøboere og sommerhusejere på øen.

175 kroner for en personbil med to voksne og to børn. Det er prisen for læsøboere med behov for at sejle med Læsøfærgen fra 1. januar 2018. Der er tale om en markant prisnedsættelse på 56 procent i forhold til den nuværende familiepris på 405 kroner for en færgetur mellem Frederikshavn og Læsø. 

Der er tale om markante prisnedsættelser, som uden tvivl vil skabe mere trafik og deraf følgende vækst, jobs og øget bosætning på Læsø. Særligt fordelagtige er de nye priser for Læsøfærgens kernekunder i form af læsøboerne, som vi desuden imødekommer med en forenkling af vores billettyper, fortæller Lars Simon Rieks, direktør i Færgeselskabet Læsø. 

Han henviser til, at færgeselskabet ligeledes pr. 1. januar 2018 introducerer en forenklet billettype til beboerne på Læsø, så det bliver hurtigere og nemmere at booke billetter. Hidtil har prisen for en bil med passagerer varieret afhængigt af, om passagererne var pensionister, voksne, børn eller en blanding. Fra næste år forsvinder den differentierede billettype og bliver erstattet af en standardpris på 175 kroner for en såkaldt ø-bil med op til syv passagerer uanset alder.

Prisnedsættelserne skyldes, at Færgeselskabet Læsø har lagt sidste hånd på fordelingen af de offentlige midler, der har til formål at sikre trafiktal ligestilling – princippet om at det skal koste det samme at sejle en kilometer med færge, som det koster at køre en kilometer i bil. Ligeledes har Færgeselskabet Læsø brugt egne midler til at nedbringe priserne yderligere.

-De nye priser kommer til at betyde rigtig meget for øen. Vi har allerede én gang oplevet markant vækst i trafikken, da prisen på færgebilletter blev nedsat i 2016, og det samme vil efter al sandsynlighed ske igen. Imidlertid understreger prisnedsættelserne og den medfølgende øgede interesse omkring Læsø, at vi har brug for yderligere kapacitet, hvorfor vi arbejder videre med planerne om at investere i en ny Læsø-færge,  forklarer Olav Juul, bestyrelsesformand i Færgeselskabet Læsø.

Han henviser til, at Færgeselskabet Læsø er i færd med at undersøge muligheden for at indsætte en ny og moderne færge med den nødvendige kapacitet for ruten. Dette skyldes de nuværende færgers alder, og at de på de mest travle tidspunkter er fuldt booket. Det betyder, at de nuværende færger ikke er i stand til at følge med den voksende interesse for Læsø, hvilket i sidste ende resulterer i mistet indtjening for øens turismeaktører og dermed Læsø som sådan.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079