23948sdkhjf

DTL: Realismen vinder frem

Drøftelser om EU-vejpakke igang.

DTL drøfter i disse dage i Bruxelles holdninger til vejtransport-forslagene fra Kommissionen, der kom i foråret 2017. Det sker i regi af IRU, den europæiske organisation for vejtransport.

Forslagene handler blandt andet om revision af reglerne for køre- og hviletid, reglerne for cabotage og anvendelse af reglerne for udstationering for chauffører, der ofte arbejder uden for deres eget land. IRU er i færd med at udvikle sin holdning til Kommissionens forslag, som samtidig så småt er i gang med at blive forhandlet af medlemslandene i Rådet og af Europa-parlamentarikerne i Europa Parlamentet.

- Møderne i IRU har været vigtige for at skabe bedre forståelse blandt IRUs medlemmer om hvad der er ønskeligt, hvad der er muligt, og hvad der ikke længere kan accepteres på EU's marked for vejtransport, fortæller Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL.

EU mener alvor

- Det er klart, at vi stadig er midt i drøftelserne, og IRU afholder yderligere møder i de kommende måneder. Men det var positivt at se, hvorledes søsterorganisationer har forstået, at EU nu mener alvor. Forslagene på bordet synes at have skabt en mere realistisk forståelse for, hvad der er behov for at gøre for at skabe et retfærdigt marked for vejtransport i EU, siger Erik Østergaard.

Udviklingen de seneste år med anvendelse af minimumsløn i en række lande, som Tyskland og Frankrig, samt anvendelse af regler om forbud mod overnatning i førerkabiner, har været med til at presse Kommissionen til at fremsætte en række forslag i maj 2017, der forsøger at skabe balancerede, fælles europæiske regler som genskaber ordnede forhold i EU's vejtransportmarked.

Accepterer ikke ubegrænset ophold

- DTL – og NLA – har generelt hilst forslagene velkommen men erkender også, at der kan være problemer med at anvende nogle af de foreslåede regler i praksis. Vi kan imidlertid ikke acceptere, at man bare er imod regler om sociale regler for chauffører, blot fordi det er besværligt og giver nogle omkostninger. Det er jo netop resultatet af mere lige vilkår, siger Erik Østergaard.

- Vi kan heller ikke acceptere, at man som vognmand og chauffør kan opholde sig uden for sit hjemlande ubegrænset, uden at det får konsekvenser for løn, social vilkår mv. Vi hilser derfor velkommen, at organisationer, der er engageret i international transport og cabotage, nu er villige til en mere detaljeret diskussion om regler for mere lige vilkår. Om vores europæiske organisation, som DTL er stærkt engageret i med en række tillidserhverv, vil kunne nå en fælles, realistisk holdning, som kan indgå konstruktivt i den kommende diskussion med Kommission, medlemslande og europaparlamentarikere, vil de kommende måneder vise. Men det er klart ambitionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063