Højresvingsulykken. Begrebet har i årevis være vendt og drejet i medier, blandt menigmand, i organisationer, hos myndigheder og mellem politikere.

Billedet er det samme hver gang, ulykken sker: Omtale i pressen, hektisk aktivitet på de sociale medier, krav om handling, krav om omfattende teknologiske løsninger, krav om afskaffelse af lastbiler, omtale i fjernsynsshow med ofre og ”gerningsmænd”. Herefter – stilhed. Indtil næste ulykke.

Fire tilfælde af dræbte i højresvingsulykker er det indtil nu blevet til i år. Tallet endte på syv sidste år.

- Skal vi videre med den her sag, bliver man nødt til at behandle hver eneste ulykke i dybden for at lære mere om de hændelsesforløb, hvoraf man kan uddrage noget fælles for alle ulykker. Vi har behov for, at man politisk afsætter penge til indsamling af grundig viden om hver enkelt ulykke – og til at dele denne konkrete viden med branchen og andre myndigheder. Det savner vi i dag, og vi savner endnu mere fokus på sagen i form af kampagner. Og så savner vi, at dette kommer ind som fast element i Folkeskolens trafikundervisning, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Viden, kampagner, undervisning

Derfor peger Erik Østergaard på, at der på finansloven for 2018 og fremover bør afsættes særlige penge til bekæmpelse af højresvingsulykker. Herunder også penge til, at den særlige højresvingsgruppe under Færdselsstyrelsen kan foretage mere konstruktivt og målrettet arbejde. Højresvingsgruppen har eksisteret i mere end 10 år og består af repræsentanter fra Færdselsstyrelsen, politiet, Cyklistforbundet, bilimportørerne, Rådet for Sikker Trafik, Vejdirektoratet, vognmandsbranchen og Retsmedicinsk Institut. Her mødes man et par gange om året for en erfaringsudveksling.

- Vi ser gerne, at man går lidt mere metodisk til værks, og at man i øvrigt får lavet en plan for hyppigere og mere slagkraftige kampagnefremstød for at tiltrække opmærksomheden hos de berørte trafikanter, påpeger Erik Østergaard, der tilføjer:

- Det koster noget på kontoen, men det er ikke noget, der lægger samfundet ned. I øvrigt får samfundet hver sparet ulykke betalt tilbage i sparede hospitalsomkostninger og færre ødelagte liv. Mere viden, flere kampagner og målrettet undervisning – det er nøgleordene.

Erik Østergaard gør opmærksom på, at branchen gennem 15 år selv har taget ansvar for undervisning af skolebørn i hovedparten af landets skoler ved projektet "Trafiksikkerhed i Øjenhøjde". 

Her har over 100.000 børn gennem årene lært om færden omkring de store lastbiler og forholdsreglerne, man skal tage, når lastbilen skal svinge til højre. Initiativet er taget af DTL sammen med samarbejdspartnerne Volvo Trucks, Danske Fragtmænd, Energiselskabet Ok, 3F, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden.

Branchens initiativ understøttes i disse år af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.