23948sdkhjf

Brasilianske havne til salg?

Brasiliens regering vil sælge infrastruktur.

Brasiliansk økonomi står stadig i skyggen efter den voldsomme recession, der har ramte det enorme sydamerikanske land i de senere år. Der er tegn på bedring, men de statslige finanser hænger stadig i laser.

Derfor vil regeringen nu sælge ud af statsejede aktiver, herunder havne, lufthavne og veje, for at skaffe penge til den slunkne statskasse. Ud over salget af infrastrukturen står også offentligt ejede energiselskaber, statens seddel- og møntpresse, og et statsejet lotteri på privatiseringslisten.

Det skriver Berlingske Business.

Infrastruktur-usikkerhed

Planerne om salg af havne, lufthavne og motorveje står i skarp kontrast til de politiske planer om store investeringer i netop infrastrukturen, der skulle sætte yderligere fart på væksten, da Brasiliens økonomi boomede i nullerne. Planer, der bundede i erkendelsen af infrastrukturens afgørende rolle for økonomi, udvikling og beskæftigelse.

Den nuværende økonomiske krise falder sammen den løbende politiske krise i landet, hvor to tidligere præsidenter står anklaget for korruption, og den nuværende præsident Michel Temers også beskyldes for korruption. Det hjælper ikke Temers regeringen, der kæmper for at få gennemført tiltrængte reformer af den statslige økonomi. Herunder en omlægning af pensionssystemet, der vil tvinge brasilianerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063