23948sdkhjf

Gennembrud i sag om smøleri

Køre- og hviletidssag udsat.

Flere chauffører, der står til at få store bøder og frakendelse af førerretten for mindre køre- og hviletidsforseelser, kan nu øjne lys forude.

Vestre Landsret har nemlig i en kendelse truffet beslutning om at udsætte en køre- og hviletidssag, som i sin karakter vil være omfattet af nye lempelser af køre- og hviletidssanktionerne.

Dermed har landsretten tilsidesat anklagemyndighedens påstande om, at sagen skal fremmes efter de nuværende sanktionsregler med store bøder og frakendelser til følge.

Sagen kommer således over i bunken af sager, som formentlig skal afgøres efter de nye, lempeligere regler.

Transportminister skal lytte

Adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, har stor ros til forsvarsadvokat Jacob Forman, der ført sagen for byretten og har stået vagt om branchens opfattelse af, at sager af bagatelagtig karakter skal afgøres efter de nye regler:

-Det her er et gennembrud for en rækker sager, hvor chauffører står til at miste deres levebrød, hvis anklagemyndighedens påstande blev fulgt. Det viser samtidig det helt urimelige i, at ikrafttrædelsen af de nye regler skal afvente politiets IT-systemer. Jeg forventer, at transportministeren nu lytter og medtager landsrettens syn på sagen i sine bestræbelser på at få sat reglerne i kraft straks.

Sagen blev indbragt for landsretten af anklagemyndigheden, efter at byretten traf afgørelse om at udsætte sagen, da der er vedtaget nye og anderledes sanktioner for køre- og hviletidsovertrædelser, der kan betegnes som bagatelagtige.

I de nye sanktioner har Folketinget indlagt et grundhensyn om, at der skal være proportionalitet mellem forseelsen og de straffe og sanktioner, som påføres vognmænd og chauffører.  Det skal fx også være muligt at beholde kørekortet til andre bil-kategorier, selvom man bliver frakendt det store kørekort.

Glad og stolt

Forsvarsadvokat Jacob Forman fører i øjeblikket en stribe tilsvarende sager ved byretterne rundt omkring i landet:

-Jeg er glad og stolt over at have medvirket til at anklagemyndighedens helt urimelige holdning nu bliver afvist. Retten i Thisted viste vejen, og en enig domsmandsret i Vestre Landsret cementerede i går en afvisning af anklagemyndighedens påstand om, at chauffører og vognmænd skulle finde sig i at blive fradømt kørekortet i perioden frem til at de måtte blive færdige med deres systemer.

Jacob Forman påpeger, at hvis anklagemyndigheden er uenig i afgørelsen fra Vestre Landsrets domsmandsret fra i går, skal de søge afgørelsen indbragt for Højesteret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046