23948sdkhjf

Færre piratangreb i 2017

Advarer: Stadig fare ud for Somalia.

Piratangrebene nærmer sig det laveste tal i fem år.

En optælling af piratangreb fra første halvår af 2017 viser en nedgang i antallet af piratangreb til 87 i forhold til 97 i samme periode sidste år.Men der er stadig behov for at opretholde et højt niveau af sikkerhed særligt ud for den somaliske kyst i Adenbugten.

Her oplevede man i foråret flere angreb på handelsskibe fra somaliske pirater. Det skete, efter der har været stille i området i en periode, forklarer underdirektør i Danske Rederier Maria Bruun Skipper.

-Situationen er ikke ny, da vi hele tiden har vidst, at piraterne har været i stand til at angribe. Der har blot været en periode, hvor det har været mere lukrativt at være involveret i andre former for kriminalitet, som for eksempel narko-, våben- og menneskesmugling, siger Maria Bruun Skipper. 

Opgørelsen af piratangreb udarbejdes kvartalvist af fra International Maritime Bureau, IMB. Rapporten blev offentliggjort i denne uge, samtidig med, at Contact Group on Piracy off the Coast of Somalia (CGPCS) mødes i Mauritius, hvor Danske Rederier og Udenrigsministeriet deltager. Her er der fokus på den seneste udvikling og resultater med fokus på det internationale samarbejde om at bekæmpe somalisk pirateri, både i forhold til kapacitetsopbygning i regionen og samarbejde mellem flådestyrker i området.

-De seneste hændelser viser bare, at situationen kan vende og at der fortsat er behov for politisk og militær bevågenhed samt agtpågivenhed fra rederierne side, understreger Maria Bruun Skipper.

Det internationale samarbejde er vigtigt for at kunne sikre handelsskibene, men det er også vigtigt, at rederierne selv tager deres forholdsregler, når de planlægger gennemsejling i området, understreger Maria Bruun Skipper:

-Vi anbefaler, at danske rederier udviser agtpågivenhed og altid foretager en risikovurdering, når de besejler området ud for Somalia og Adenbugten og i øvrigt melder sig til de internationale rapporteringscentre, så myndighederne ved, at de er i området. Derudover baseret på risikovurderingen foretager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger som fx. Fart, pigtråd, fribord og endeligt eventuelt tager bevæbnede vagter om bord. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.626