23948sdkhjf

Panamakanalen vigtigere for dansk skibsfart

Nyt løb fører til øget trafik.

Panamakanalen, som for godt et år siden indviede et helt nyt løb til langt større skibe, er en vigtig transportvej for verdenshandlen. Derfor glæder kanalen sig også over, at danskflagede skibe i stigende grad bruger genvejen mellem Stillehavet og Atlanten.

Den 26. juni 2016 sejlede det første store containerskib igennem det nye løb i Panamakanalen. Med seks nye store sluser kan langt større skibe bruge kanalen. Den udvidelse er især møntet på containerrederier, men tjener også andre segmenter.

Pil op

Noget tyder på, at de danske rederier – som har hele verden som deres marked – har taget udvidelsen til sig. Panama Canal Authorities kan melde, at hvor danskflagede skibe i hele 2016 havde 137 gennemsejlinger af kanalen, så tegner 2017 til at blive langt større. I første halvår af 2017 frem til 20. juni havde de danskflagede skibe således brugt kanalen hele 117 gange, og dermed peger pilen opad.

Panamakanalens CEO Jorge L. Quijano understreger da også, at den udvidede kanal siden sin åbning den 26. juni 2016 har haft en mærkbar effekt. Det gavner centrale handelsveje både til og fra Asien og vestlige USA til USA's østkyst og havne i den Mexicanske Golf, samt tilsvarende forbindelsen mellem Europa og det vestlige Amerika. Derfor glæder han sig også over, at danske rederier har taget godt imod mulighederne.

-I det første år flyder mere af containertrafikken gennem den udvidede kanal, og tilsvarende gælder LPG og LNG. Når det kommer til Danmark forbliver Mærsk Line en af vores største brugere af kanalen. Med både tanker og tørlast er eksempelvis Norden også en vigtig kunde til kanalen. Panamakanalens lodser bruger tilmed dansk præcisisionsudstyr hver eneste dag, når de hjælper skibe igennem kanalen og sluserne, siger Jorge L. Quijano i forbindelse med Danske Rederiers besøg.

Udbygning imponerer

Det er 100 år siden af Danmarks største rederi benyttede sig af Panamakanalen for første gang. Det var skibet 'Anne Mærsk', der den 19. juni 1917 gik ind i kanalen. Turen tager i dag typisk 8-10 timer, den gang var Mærsk-skibet først færdig med kanalturen efter fire dage. Men jubilæet bekræfter, at dansk skibsfart i en årrække har haft glæde af Panamakanalens muligheder, som nu bliver større.

-Udbygningen er imponerende og der er ingen tvivl, om at det fremmer verdenshandlen med adgang for større skibe på tværs af Panamatangen. Trafiktallene for udvidelsen tyder på, at rederne har taget kanalens muligheder for at håndtere større skibe til sig. De nye muligheder er jeg sikker på, at også danske rederier vil udnytte, siger Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094