23948sdkhjf

Hvert tiende job afhængigt af Nakskov Havn

Råd: Adskil by og havns interesser.

Lolland Kommune vil fastholde Nakskov Havn som en betydelig erhvervshavn i Østdanmark. Da Danske Havnes direktør, Bjørn B. Christiansen, var på besøg i Nakskov Havn, var der både en rundvisning og orientering om de nuværende projekter for Lolland og Nakskov Havn.

Bjørn B. Christiansen sagde i forbindelse med mødet på Nakskov Havn, at det er en god idé at adskille byen og havnens aktiviteter, så man undgår at byen og boliger sætter begrænsninger for havnens aktiviteter, og at der i øvrigt bliver dødkedelig at bo på havnen, hvis al aktiviteten flyttede væk.

Efter MHI Vestas Offshore Wind A/S er kommet til Nakskov Havn, er der ca. 2.000 arbejdspladser i forbindelse med havnen. Det svarer til at hvert tiende job i er afhængigt af havnen, så det er ingen overdrivelse at sige Nakskov Havn har stor betydning for lokalsamfundet. Og det ser ud til at Nakskov Havns aktiviteter vil øges yderligere med et stigende antal anløb.

I 2016 slog Nakskov Havn rekord i anløbet tonnage, en rekord, som forventes at blive overgået i 2017, fortæller havnechef i Nakskov Havn, Jørgen Buhl. Samtidig starter byggeriet af en ny Storstrømsbro til næste år på Nakskov Havn, og med planer om en halvering af rejsetiden på færgeruten mellem Lolland og Langeland til 22 minutter, er der udsigt til at den positive udvikling med øget aktivitet fortsætter. Længere ude i fremtiden forventes anlæggelsen af Femern-forbindelsen at kunne påbegyndes i 2019, og forhåbningen er, at så stort et infrastrukturprojekt med et budget på over 50 mia.kr. også vil have en positiv afsmitning på hele regionen - og Nakskov Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156