23948sdkhjf

33 entreprenører byder på opgaver

Vil varetage driften af Danmarks store veje.

Tilbud for Vejdirektoratets samlede driftsudbud er netop modtaget. 33 entreprenører har meldt sig ind i kampen om at være dem, der skal holde de 3.800 kilometer statsveje herhjemme i god stand til de skarpeste priser på markedet. 

-Der er hundredetusindvis af trafikanter, der dagligt kører på de store veje herhjemme. Derfor er det helt afgørende, at vores veje også fremover bliver holdt i god stand , siger områdechef Michael Ebbesen fra Vejdirektoratet.

Udbuddet omfatter 43 entrepriser og har en samlet værdi på omkring 350 millioner kroner årligt. Ved udbuddet afgøres det, hvilke virksomheder, der er billigst og dermed skal stå for den løbende drift af statsvejene fra 2018 og fire år frem. Herunder renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte samt drift af mekaniske og elektriske installationer og anlæg.  

-33 entreprenører har afgivet deres bud på de mange entrepriser. Virksomhederne har givet tilbud med indbyggede rabatter, som gælder, hvis de får tildelt flere entrepriser. Og det er den billigste tilbudskombination samlet set, som vi skal finde. Så nu skal vi i gang med den store lommeregner og kontrol af den indsendte dokumentation for at finde dem, som skal passe på vejene de næste fire år, siger Michael Ebbesen.

Vinderne af kontrakterne offentliggøres i starten af september.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11