23948sdkhjf

Ny HR-chef hos DB Schenker Danmark

Ny leder med erfaring fra DONG og Mærsk.

DB Schenker Danmark har ansat Tine Simmelsgaard som ny HR-chef.

Tine Simmelsgaard er uddannet markedsøkonom, har en HD i organisation og ledelse og har arbejdet som Senior HR Business Partner i mere end ti år - senest hos Maersk Oil.

Ifølge Henrik Dam Larsen, administrerende direktør i DB Schenker Danmark, får Tine Simmelsgaard først og fremmest til opgave at benytte sin erfaring med rekruttering til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere til selskabet:

- Hvert år uddanner vi et stort antal elever, og det gør vi, fordi vi kan uddanne dem bedre end nogen andre i branchen. Det er blandt andet vores elevprogram, som Tine Simmelsgaard skal videreudvikle, og så skal hun bruge sin meget store rekrutteringserfaring på at tiltrække endnu flere kompetente hoveder. Derudover skal Tine hjælpe os med at indfri vores 2020-mål om at blive den bedste arbejdsplads i branchen, siger Henrik Dam Larsen.

Tine Simmelsgaard:

- Det er ambitionen om at blive branchens bedste arbejdsplads, der fik mig til at søge stillingen som HR-chef hos DB Schenker. Noget af det første, jeg skal i gang med, er vores HR-strategi, siger Tine Simmelsgaard, der startede i stillingen 15. maj og dermed nu indgår i den samlede topledelse hos DB Schenker Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063