23948sdkhjf

»Klart nej til udstationering«

ITD drøftede EU's vejpakke med transportministeren.

ITD mødtes torsdag den 22. juni 2017 med transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen til en dialog om de kommende forhandlinger om EU’s vejpakke. ITD ser frem til forhandlingerne og støtter op om fastsættelsen af nye fælles europæiske regler. Et meget afgørende tema i forhandlingerne bliver Kommissionens forslag om at lade udstationering gælde for internationale transporter.

Den 31. maj 2017 fremlagde EU-Kommissionen sine anbefalinger til fremtidens europæiske vejgodstransport i den længe ventede vejpakke. I den forbindelse var ITD torsdag den 22. juni til møde i Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet med transportminister Ole Birk Olesen. ITD præsenterede sine vigtigste positioner i forhold til vejpakken og gav sine input til, hvordan danske transport- og logistikvirksomheder får det bedste resultat ud af de kommende forhandlinger i EU. I løbet af sommeren og efteråret vil EU’s vejpakke blive diskuteret i EU’s Ministerråd, hvor den danske transportminister vil være repræsentant for Danmark.

- Vi tilkendegav over for ministeren, at vi ønsker klare, ensartede regler i EU, som kan kontrolleres og håndhæves af myndighederne, og som samtidig giver en vis fleksibilitet til virksomhederne. Vores udgangspunkt er, at de fælles europæiske regler på transportmarkedet skal understøtte og sikre fair konkurrencevilkår, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD forventer, at de hårdeste forhandlinger vil ske på den del af vejpakken, der omhandler udstationering. På dette område melder ITD klart fra i forhold til Kommissionens forslag om at betragte eksportchauffører som udstationerede efter at have opholdt sig tre dage i et andet EU-medlemsland inden for en kalendermåned.

- I ITD siger vi klart nej til at anse international transport som udstationering. Præmissen for udstationering gælder simpelthen ikke for eksportchaufførerne. Transportmønstret ændrer sig hastigt, og international transport udføres naturligt på tværs af flere landegrænser på daglig basis. Samme princip gælder ikke for en udstationering, hvor arbejdstagerne udstationeres fast i et andet medlemsland i en længere periode. Vi håber, at ministeren vil bringe dette synspunkt med videre til forhandlingsbordet, siger Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062