23948sdkhjf

Trængsel på vejene

Sommerferie udløser travl rejseweekend.

Nogle af årets største rejsedage venter forude, og det giver risiko for trængsel og kø på vejene.

Skolernes sommerferie begynder i den kommende weekend, og det udløser traditionelt stor travlhed på vejene, når mange danske familier drager på ferie.

Vejdirektoratet forventer, at ferietrafikken kan mærkes allerede fredag den 23. juni om eftermiddagen, hvor den sædvanlige myldretidstrafik vil blive suppleret med de første ferietrafikanter. 

Det vil give risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring de større byer.

Den største udrejsedag bliver dog dagen efter, lørdag den 24. juni. Her forventer vi, at der vil være tæt trafik med risiko for kø og forlænget rejsetid i tidsrummet fra kl. 8-18 med spidsbelastning fra kl. 9 - 14. 

Også søndag den 25. juni vil trafikken på de store veje ud af byerne være tættere end normalt - især i timerne fra klokken 11.00 - 19.00.

Fælles for alle udrejsedagene i den første ferieweekend er, at der vil være en overvægt af trafik i vestgående retning fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg.

Rejsetrafikken vil især kunne mærkes på:

Køge Bugt Motorvejen

Rute 21 til og fra Sjællands Odde

Fynske Motorvej

Østjyske Motorvej omkring byerne i Trekantområdet 

Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland samt ved Kolding

Travle lørdage

Lørdagene i juli måned er erfaringsmæssigt nogle af de største rejsedage på hele året. Det giver tæt trafik og risiko for kø mange steder. Derfor skal man være forberedt på, at der kan være øget trafik på tværs af landet samt på mange lokale veje til og fra de større sommerhusområder på alle lørdage i sommerferien. 

Til gengæld vil den normale myldretid næsten blive ophævet i store dele af sommerferieperioden, og mange vil derfor opleve at kunne komme hurtigere til og fra arbejde end normalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078