23948sdkhjf

DSV udvider i Venlo

DSV opfører yderligere 83.000 kvadratmeter lagerterminal i Holland.

DSV A/S har erhvervet yderligere 140.000 kvadratmeter jord ved speditions- og logistik koncernens hub i Venlo i Holland. Dermed får DSV plads til at udvide faciliteten med et nyt logistiklager på 83.000 kvadratmeter.

- Vi fuldfører konstruktionen af den nye terminal i 2019, hvor vi vil nå op på 210.000 kvadratmeter anvendt logistikareal – vel og mærke uden vi medregner DSV’s cross docking terminal, der er placeret to kilometer mod syd. Vi udvider her i Venlo på grund af den stærke udvikling i efterspørgslen efter logistikservices – en udvikling, der først og fremmest drives af væksten i ehandlen, siger Peter van der Maas, der er adm. direktør i DSV Solutions Netherlands.

Faciliteten i Venlo er placeret optimalt i forhold til en stor del af forbrugerne i Vesteuropa, og området har i årevis haft status om europæisk logistik-hotspot. Det ses tydeligt på det store antal globale forbruger brands, der har valgt at placere deres regionale lagre og distributionshubs i området.

DSV’s nye lagerterminal vil i stort omfang blive automatiseret med henblik på håndtering af et stort antal mindre forsendelser, som karakteriserer e-handelsområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078