23948sdkhjf

DB går i struben på lastbilproducenter

Klar med erstatningskrav til kartel.

Flere hundrede speditører og vognmandsforretninger i Tyskland har allerede bebudet erstatningskrav mod de lastbilproducenter, som EU har erklæret skyldige i karteldannelse.

Og nu melder en af de helt store logistikudbydere sig også på banen med krav om godtgørelse, nemlig Deutsche Bahn.

DB råder i datterselskabet DB Schenker over en tusindtallig lastbilflåde, og derfor venter ledelsen at rejse krav mod de involverede parter, der tæller Iveco, Daimler, DAF og Volvo/Renault, der gennem 14 år indgik ulovlige prisaftaler. Scania har anfægtet anklagerne, mens MAN blev gjort straffri af EU, da de var med til at afsløre kartellet, men det forhindrer ikke MAN i at blive ramt af civile søgsmål.

Lastbilproducenterne er idømt en samlet bøde til EU på knap tre mia. euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078