23948sdkhjf

Børn blev klogere på sikkerhed

Trafiksikkerhed på Ringsted Børnefestival.

550 børn og deres forældre blev lidt klogere på trafiksikkerheden omkring lastbiler, da de i weekenden deltog i Ringsted Børnefestival arrangementet.

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, underviste børnene ved tre store lastbiler og efter at have besvaret trafikspørgsmål fik børnene diplomer, trafikveste, reflekser, en folder og godter. Flere af børnene var også heldige at vinde gode præmier i dagens lodtrækninger.

Som udgangspunkt er det chaufførens ansvar at undgå højresvingsulykker, men opgaven med at orientere sig efter cyklister både gennem ruderne og i op til 4 spejle og på samme tid at være opmærksom på den øvrige trafik og på at manøvrere lastbilen, er en vanskelig opgave. Mere end 80 procent af de fatale ulykker sker omkring lastbilens front eller højre side af førerhuset. Cyklisten bliver typisk kørt over af højre forhjul. Derfor er det som cyklist og fodgænger vigtigt at være bevidst om risikoen og holde sig ude af en lastbils kritiske zone, som går ca. 2 meter ud fra lastbilens højre forhjørne/A-stolpe.

Partnergruppen bag Trafiksikkerhed i Øjenhøjde består af DTL – Danske Vognmænd, som er branche-organisation for vognmandsbranchen, 3F transportgruppe, som er chaufførernes fagforening, Danske Fragtmænd, Volvo Trucks Danmark, Energiselskabet OK, Codan Forsikring samt Børneulykkesfonden.

De håber, at kampagnen kan være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

I 2017 har kampagnen foreløbigt besøgt skoler på Fyn og Midtsjælland. Der er besøgt i alt 52 skoler og ca. 6.500 børn har modtaget undervisningen. Trafiksikkerhed i Øjenhøjde besøger næste gang Egeskov Slot på Fyn i forbindelse med den årlige Falck-dag den 5. august.

De seneste 10 år er 157 mennesker kommet til skade i forbindelse med højresvingsulykker. Heraf var godt 26 procent med dødelig udgang. De fatale ulykker har i en årrække været for nedadgående, men med store udsving som i 2013, hvor syv personer omkom. Så dykker det til kun ét uheld i henholdsvist 2014 og 2015, for så igen at stige til syv dødsfald i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11