Set gennem den maritime industris briller ser regeringens 2025-plan fornuftig ud, men den har et par lækager.

-Lad mig tage de positive briller på først: At sænke skatter for virksomheder og for lav- og mellemindkomster er godt for den maritime industris konkurrenceevne. Industriens 1.000 virksomheder fylder meget. De 40.000 direkte og indirekte beskæftigede her til lands i den maritime industri står samlet for en produktion på 91 mia. kr., det er godt 3 % af Danmarks samlede produktion, siger Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime.

-Maritime virksomheder eksporterer hovedparten af deres produkter og ydelser, og det gør de godt. Den danske maritime industri står for 7,3 procent af Europas maritime eksport. 2025-planen vil gøre hverdagen nemmere for maritime eksportører, der sælger motorer, maling, redningsflåder, skibsdesign, satellitudstyr, røgrensere og andet udstyr til store skibe.

-Også for værfter, der bygger og reparerer skibe her i landet, har 2025-planen gode takter. Konkurrencen på løn er i forvejen meget tæt, især i forhold til nabolande nord, syd og øst for Danmark. Selv om danske værfter er stærke på effektivitet og kvalitet, er lønnen og skatter en vigtig parameter, når rederierne sammenligner tilbud, understreger Jenny N. Braat.

-Men vi savner, at regeringen i 2025-planen tager fat i de akutte og langsigtede udfordringer, maritime leverandører har med at hente viden hjem om de produkter, de har solgt og installeret på skibe rundt om i verden. Viden som en vigtig kilde til fremtidig vækst.

-Vi efterlyser en maritim montørordning, der sidestiller montører, der er sendt ud for at servicere produkter, med søfolk. De seneste år er flere hundreder af den type montørjob lukket ned. Innovation går tabt. Danske maritime virksomheder risikerer inden for få år at fyre mange af de tilbageværende 3.000 maritime montører. Den læk kan regeringen stoppe og få 400 nye danske arbejdspladser med i købet, men det kræver handling, ikke kun intentioner.