23948sdkhjf

K + N: Stor pharma-aftale

Britisk vejdistribution for GSK.

Schweiziske Kuehne + Nagel og GlaxoSmithKline (GSK) udvider samarbejdet med ny indenrigs distributionskontrakt i Storbritannien.

Det oplyser selskaberne i en skriftlig meddelelse.

GlaxoSmithKline er en af verdens største medicinalkoncerner, og K + N har netop sikret en aftale om at håndtere det store selskabs indenrigs vejdistribution i hele Storbritannien i de næste fem år.

Marcus Bennett, landechef for Kuehne + Nagel UK:

- Efter den vellykkede indsættelse af luft- og søfragt-operationer i Kuehne + Nagel i løbet af 2016, som en del af end-to-end partnerskabet med GSK, er vi meget glade for at blive tildelt vejdistributionen - særligt i Storbritannien, hvor GSK’s rejse begyndte. Med forståelsen af de udfordringer, der møder kunderne, og de stigende standarder for gennemførelse, der er krævet i branchen, tilbyder vi GSK skræddersyede løsninger, der giver en konkurrencemæssig fordel gennem effektivitet i forsyningskæden, siger Marcus Bennett og fortsætter:

- Dette udvidede partnerskab vil gøre GSK i stand til fortsat at udvikle og levere deres services, hvilket medfører fortsat global vækst via effektiv distribution af deres forbruger- og sundhedsprodukter i hele Storbritannien. Det nye samarbejde fremhæver Kuehne + Nagels fortsatte engagement i pharma- og sundhedssektoren, hvilket er af strategisk vigtighed for os og styrker vores position som markedsledende, siger Marcus Bennett.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094