23948sdkhjf

Messemotorvejen åbnet

Forventer 9.000 køretøjer i døgnet.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen åbnede i slutningen af Kristi Himmelfartsferien den 10 kilometer lange Messemotorvejen vest om Herning fra Sinding til Snejbjerg.

Fra Messemotorvejen er der via til- og frakørslen Herning NV forbindelse til det kommende regionshospital i Gødstrup, og allerede til næste år kommer Messemotorvejen til at føre videre over i Holstebromotorvejen, som åbner inden udgangen af 2018.

Ministeren glædede sig over åbningen og glæder sig til åbningen af hele motorvejen næste år:

- Messemotorvejen skaber en trafiksikker forbindelse til det nye regionshospital i Gødstrup, der bliver til stor glæde for patienter, pårørende og personale. Og når hele motorvejen åbner næste år, vil man kunne køre på motorvejen fra det nordvestlige Jylland videre hele vejen ud i Europa. Det giver vækstmuligheder for erhvervslivet, som bidrager til fremgang i hele regionen. Det giver også større frihed og jobmuligheder for den enkelte, når man nemmere kan pendle til og fra regionen, lød det fra Ole Birk Olesen.

Vejdirektoratet forventer, at cirka 9.000 køretøjer i døgnet vil køre på Messemotorvejen, og når hele Holstebromotorvejen åbner inden udgangen af 2018, anslår Vejdirektoratet, at man som trafikant vil kunne spare 15 minutter i rejsetid mellem Herning og Holstebro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094