Luftfragt-succes i Luxembourg
Udbygger cargo-kapaciteten.
I løbet af årets første fire måneder formåede Luxembourg Lufthavn at tiltrække 286.000 tons luftfragt, hvilket var en stigning på hele 16,4 procent.
I marts og april steg luftfragtvolumen med henholdsvis 22,1 og 19,4 procent – vækstrater lufthavnen ikke har oplevet siden starten på finanskrisen i 2008.
For at kunne håndtere væksten har lufthavnen påbegyndt etableringen af fire nye holdepladser til fragtfly, der blandt andet kan rumme Boeings 747 8-fragtfly. En enkelt holdeplads designes endvidere til at kunne få plads til et Antonov 124.
De første to holdepladser vil efter planen stå klar til brug i april 2018 og de næste to i oktober 2018.