23948sdkhjf

Maritime Storm P.-talenter

EUC Nord afholdt maritim talent-camp.

EUC Nord i Frederikshavn afholdt for nylig en todages maritim talent-camp for maritime elever fra EUC Nord og EUC Nordvest.

Sammen med 12 maskinmesterelever fra Martec blev de inddelt i grupper, der skulle lave en ”Storm P-løsning” på et hvilket som helst problem fra deres hverdag, og eleverne måtte bruge fantasi og energi som de eneste værktøjer til løsningen.

Vinderen af konkurrencen blev holdet Maritime Custom Service, som ved hjælp af cykelhjul, en smule pladesvejsning og lidt mekanik af forhåndenværende stumper, lavede en maskine, som kan smøre et stykke toastbrød med smør. Vinderne blev kåret af Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Hansen, på campens sidste dag.

Ifølge udviklingschef fra EUC Nord Nadja Hviid, der har stået for Maritime Talenter Camp17, er baggrunden for campen, at den maritime branche efterspørger medarbejdere, der kan tænke ud af boksen:

- Enten i et fællesskab eller på egen hånd. Det har man brug for, når man er ude i felten eller hjemme på værkstedet. Jeg har sammen med de maritime virksomheder i Frederikshavn fokuseret på, hvordan vi bringe innovation og entreprenørskab ind i undervisningen. Og den bold har vi taget ved at udvikle læringsmetoder, som er anderledes, end det vi normalt gør. Undervisning der ikke er så styrende, hvor vi slipper kontrollen en anelse og hvor vi lader tingene udvikle sig. Vi skal have mindre fokus på fejlfinding, vurdering af resultater og slutprodukter og mere fokus på innovative arbejdsprocesser. Jeg er blevet positivt overrasket over det, eleverne har præsteret på campen. De var kreative, opfindsomme og ihærdige – helt i Storm P’s ånd, lyder det fra Nadja Hviid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062