Kommentar af chefkonsulent  Jørn-Henrik Carstens, ITD:

Hen over sommeren er modulvogntog atter blevet debatteret i relation til trafikken på større veje i byerne. - Er de farlige for de bløde trafikanter? - Giver de mere trafik? - Støjer de mere end andre? - Bremser de dårligere end andre? Debatten illustrerer med al tydelighed, at frygt for det ukendte og myter om modulvogntogs anvendelse og køreegenskaber giver stof til mange gode overskrifter og sætter sindene i bevægelse.

Tilbage i 2014 besluttede en bred forligskreds at udvide modulvogntogsnettet i Danmark til at omfatte alle statsveje ud over motorvejene og en række veje til destinationer som havne, terminalområder, industriområder osv. - altså også de større hovedveje, der blandt andet går til yderområderne. Det var et stort ønske fra transporterhvervet og rigtig mange virksomheder, der ligger i områder væk fra motorvejene.

Er de farlige for de bløde trafikanter? - Der er intet, der indikerer, at modulvogntog skulle frembyde større risici for bløde trafikanter, så længe vejen, de kører på, er egnet til kørsel med større vogntog. Når det er sagt, har det dog aldrig været branchens ønske, at modulvogntog skal anvendes i bytrafik. Men i et lille land som Danmark går en del større veje gennem byområder, og er der alene tale om gennemkørsel på en større vej, hvor forholdene er til det, bør det ikke give anledning til bekymring.

Giver de mere trafik? - Overordnet set nej, tværtimod. Da modulvogntogene kan transportere mere gods, giver de i sagens natur færre lastbiler på vejene. En af modulvogntogenes styrker er jo også netop, at man kan koble et af modulerne fra og lade det stå hjemme, hvis ikke der er gods til et fuldt læs på dagen – eller omvendt koble et modul ind, hvis der er mere gods, end det almindelige vogntog kan transportere. Det er måske også værd at bemærke, at trods succesen med de danske modulvogntog udgør de ca. 700 danske modulvogntog stadig under 2 procent af den samlede bestand af lastbiler på mere end 40.000, så en væsentlig forøgelse af vogntog på en given strækning er næppe realistisk.

Støjer de mere end andre? - Nej, det er den samme lastbil, der trækker modulvogntoget, som næste dag måske trækker en sættevogn. Da det typisk er nyere lastbiler, der anvendes i modulvogntogskombinationer, støjer de sandsynligvis mindre end gennemsnittet. Støjkravene i forbindelse med typegodkendelse af nye lastbiler strammes kontinuerligt.

Bremser de dårligere end andre? - Nej, godt nok kan et modulvogntog veje op til 60 ton (altså 4 ton mere end et almindeligt 7-akslet vogntog), men det må modulvogntoget kun, hvis det har 8 aksler. Bremsekravene er de samme som for andre lastbiler, og det gennemsnitlige akseltryk er typisk lavere. I øvrigt hører de godstyper, som langt de fleste modulvogntog kører med, til i den lettere ende, og modulvogntogene vejer derfor langt overvejende noget mindre end 60 ton.

Modulvogntogene er et af mange gode tiltag, der har været med til at effektivisere den danske transportsektor til gavn for miljø, infrastruktur og erhverv. Alle foreløbige evalueringer af det danske forsøg er positive og indikerer ingen negative trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser, tværtimod.

Så kære minister og kære forligskreds hold nu fast i den gode beslutning, tag de nødvendige drøftelser med de lokale politikere – men lad ikke agurketiden bremse den gode udvikling. Tænk på, at to modulvogntog kan transportere omkring 240.000 agurker, som ellers ville kræve tre almindelige vogntog, og samtidig reducere CO2-udledningen væsentligt, uden at slide mere på vejene, fordi de har et lavere akseltryk. Modulvogntog er ikke farlige, de er en væsentlig brik i et effektivt transportsystem – til gavn for os alle.