Aftaler indgås digitalt
Nu er det muligt at indgå uddannelsesaftaler digitalt. Det kan ske via en it-løsning, kaldet Digitale uddannelsesaftaler, oplyser Transporterhvervets uddannelser.
Det er stadig muligt at indgå uddannelsesaftalen med den formular, som findes på ministeriet hjemmeside, og indholdet af Digitale uddannelsesaftaler er præcis det samme som indholdet af formularen. Nu er der altså to muligheder, når man skal indgå en uddannelsesaftale, nemlig Digitale uddannelsesaftaler og formularen.
Digitale uddannelsesaftaler findes på www.uddannelsesaftaler.dk.
Digitale uddannelsesaftaler giver:
Høj genkendelighed i forhold til aftaleformularen, så det er nemt at komme i gang.
Hurtigt og nemt samarbejde mellem skole og virksomhed.
Hurtig oprettelse af mange ens aftaler inden for det samme speciale.
Hurtig indhentning af underskrifter fra alle parter og færre omkostninger forbundet med underskrifterne.
Sikker opbevaring af aftaler og sikker underskrift.
Sikker autentifikation med NemID.
I løbet af 2017 følger en digitalisering af formularerne til tillæg, ophævelse og erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse.
Samtidig er TUR ved at udvikle en praktisk og letanvendelig erstatning for papirudgaven af Uddannelsesbogen - et dialogværktøj, som skal gøre det nemmere for virksomheder at 'logge' deres lærlinges data, og kommunikere med lærlingenes skoler. Det nye dialogværktøj skal udrulles i starten af 2017.