Asfalt skal udskiftes
Arbejde på Viborgvej ved Lading.
Fra den 16. august til 2. september udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Rute 26, Viborgvej, mellem Aarhus og Viborg ved Lading.
Asfalten skal fræses af, og der skal udføres reparationer og afsluttes med ny belægning og striber.
Af hensyn til trafikafviklingen udføres arbejdet om aftenen, om natten og i de tidlige morgentimer. Der vil være ét spor farbart, og trafikken vil blive reguleret med signal.