Ny CFO hos Schenker AG
Bestyrelsen hos Schenker AG har ansat Oliver Seidl som ny økonomidirektør hos det store transport- og logistikselskab.
53-årige Oliver Seidl kommer fra en stilling som økonomidirektør i Media-Saturn-Holding. Inden da var han blandt andet bestyrelsesformand i Loewe AG og tilknyttet Daimler AG.
Oliver Seidl tager over efter Lutz Freytag, der forlader selskabet per 30. november.
Administrerende direktør i Schenker AG, Jochen Thewes:
- Han vil yderligere styrke ledelsen med hans brede kendskab og personlige kvaliteter, siger Jochen Thewes om Oliver Seidl, og roser samtidig den tidligere CFO, Lutz Freytag, som Thewes siger har været stærkt medvirkende til Schenker AG’s udvikling i de seneste ni år:
- Han har opnået rigtig meget for Schenker AG. Vi vil gerne takke Lutz for den store personlige dedikation, han har vist gennem sine år hos DB Schenker og ønske ham det bedste for fremtiden.