23948sdkhjf

Rhenus og Blue Water udvikler samarbejdet

Vil især gavne transporter til og fra Finland.

Rhenus og Blue Water intensiverer deres samarbejde i flere europæiske lande for at udvikle trafikkerne mellem Finland og det centrale Europa. Begge parter planlægger at introducere nye serviceydelser med flere ugentlige afgange i deres samarbejde.

Rhenus vil i fremtiden samarbejde med Blue Water gennem sine nationale fragtorganisationer i Holland, Tyskland, Spanien og de baltiske stater.

Trafikkerne vil i den indledene fase primært blive opereret via Rhenus' centrale lokationer i Hilden (Tyskland), Oldenzaal (Holland), Barcelona og Irun (Spanien). Den primære centralnerve for distribuering af gods i Finland bliver Blue Waters distributionsterminaler i Helsinki og Turku ved landets sydvestlige kyst.

-"Blue Water er en meget motiveret partner med et formidabelt kendskab til markedet og massiv erfaring med distribution i Finland. Vi vil gerne gradvist øge vores kundekreds sammen, så vi skaber basis for yderligere serviceydelser tilknyttet stykgodstrafikken til og fra Finland, siger Tobias Volz, som er ansvarlig for network management i Rheunas fragtnetværk.

-Ved at benytte Rhenus Freights store netværk vil vi opnå en endnu højere udnyttelse af transporterne i begge retninger og udvide vores serviceydelser til andre europæiske lande. Vi kan tilbyde vores kunder konkurrencedygtige priser og god service gennem kombinerede afgange, siger Erkki Valtonen, som er direktør for Blue Water Finland.

Blue Water Finland blev grundlagt i 2008 og omsatte i 2015 for cirka 300 millioner kroner. I Finland råder firmaet over 50 medarbejdere fordelt på tre lokationer: Vantaa nær Helsinki, Turku og Vaasa.

Rhenus gruppen leverer globale logistikydelser og har en årlig omsætning på omtrent 32 milliarder. Virksomheden har mere end 25.000 medarbejdere fordelt på over 460 lokationer verden over.

Transport Tidende på iPhone:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109